| Del 1 | Del 2 | Del 3 | Del 4 | Del 5 | Del 6 | Del 7 | Del 8 |
Mandag d. 11. december Kufferterne var pakket, så vi havde faktisk god tid. Vi tog afsked med det søde personale på Adina, og gik så til St. James station for at tage toget til indenrigs-lufthavnen. Hold da op, det var tydeligt hverdag, der var sort af mennesker der skulle på arbejde, men de var meget hjælpsomme, da vi skulle ind i det overfyldte tog med kufferter og det hele, og sørgede for at vi nu holdt godt fast. Farvel og på gensyn Sydney !  Vi fandt hen til Jetstar, bookede vore billetter ved maskinen, og så skulle vi bare aflevere bagagen. Vi var godt klar over der var overvægt, for vi havde en masse flasker og gaver med, troede vi kunne få lov at benytte os af de ledige kg. fra Lone og Dennis´s billetter, men den gik ikke, så det kostede en herregård. Nu må vi huske at opgradere til de næste fly. Nu venter vi på flyet  Så er vi lettet og på vej midt ind i den Australske ørken  Flyveturen var rigtig god, meget venlig og intim atmosfære om bord. Turen var smuk, vi kunne se forandringen i landskabet lige så tydeligt hele vejen, og jeg tror jeg fik taget nogle gode videoklip. Vi fløj over total ørken med lys sand og så kom bushen igen, og vi så den store røde klippe lige før vi landede               Vi landede blødt og behageligt i Ayers Rock lufthavn Som sædvanlig - skulle jeg lige til at sige - blev bilen større og dyrere end den vi havde reserveret, men hvad skal man sige når man står der midt i ørkenen og skal videre. Og selv om bilen var større ville vi alligevel have haft problemer med at få plads til al bagagen - Lone og Dennis, det talte i meget om !  Der var 6 km til Ayers Rock Resort og hotellet, hvor vi checkede ind, og fandt den dejlige lejlighed vi havde bestilt. Det var nærmere et lille rækkehus, og virkelig luksus. Der var alt, - trådløst netværk, vi kunne vaske tøj, der var fryser m.m. og det var perfekt  "Emu Walk Apartments"  Vi startede med vand og kaffe på terassen
Klar til optagelse  Med udsigt til bushen  og denne meget nysgerrige due  .. den er så fin  har ikke kunne finde ud af hvad den type kaldes   
 Der er også mange andre fugle  Oppe i eucalyptustræerne 
 I ser billeder fra huset lidt senere  Så gik vi på “Walk-about” ud i bushen. For det var ikke til at købe en øl i det supermarked, der ligger i resorten, de sælger ingen former for alkohol.  Nogle slanger ?  Næh  men vi mødte et par øgler på vejen  Den er da skøn   Nu er vi nået ud til Outback-en    Da vi så kom frem til det andet anviste sted, var der lukket !!! Der stod SORRY - SORRY på døren. Nå skidt - baren var åben så vi kunne få lidt koldt at drikke, før vi begav os tilbage til hotellet.  Vi købte et par flasker vin oppe i baren, og så vadede vi tilbage i rødt sand og 38 graders varme. Nej det var sjovt, nu kunne vi virkelig mærke, at vi var ude i den anden ende af verdenen.      Fuglene falder godt ind i landskabet    så var vi tilbage hos vores husdyr  Citat fra min blog: "Solen er så småt ved at gå ned, vi sidder på terrassen og har besøg af vores lille toppede ven, der åbenbart er flyttet ind. Her er ellers så stille, bortset fra nogle andre spurvefugle, der pipper i et væk, og cikaderne der så småt begynder at give lyd fra sig. Nu fik jeg serveret et glas kold hvidvin - så bliver det da ikke bedre ? Det har været meget skyet indtil nu, men pludselig er himlen farvet rød af solnedgangen - nej, hvor bliver det flot når vi skal oplevet det i morgen helt oppe ved Ayers Rock.  Den er virkelig ikke bange, men den har lige skidt på mit kamera, da den gik rundt på bordet  Alt det er ligger på jorden er kork fra eucalyptus-træerne, det skaller af på grund af varmen  Der var andre "husdyr"  En kæmpe kakkerlak  På størrelse med den, der angreb mig i Bangkok !  Uff  Vi var inde i “bycenteret” for at spise noget let - varmen tager appetitten  Restauranten reklanerer med brug af lokale urter m.m.
Ikke specielt fint - mere cafeteria, men maden var god   Efter maden har vi siddet udenfor og drukket lidt vin, så gik jeg ind og tog disse billeder Nu skal i se hvor fint vores rækkehus var  Der er tre etager  Her står vi i midten, køkken til højre og spisebordet til venstre  Alt er meget lækkert med de jordfarver vi finder udenfor  Det her er fra 2. sal   Der er to soveværelser  Det er stueetagen med indgang og TV-stue Det havde været en spændende dag, og jeg kunne næsten ikke finde i seng, men Bjørn lå allerede og sov godt Tirsdag den 12. december Vågnede klokken 6.15, og så solen stå op. Gik ned i “city” og spiste morgenmad.  Vi valgte en restaurant, der har arbejdsløse Aboriginere ansat i et træningsprogram til forskelligt arbejde.   Bagefter hentede vi bilen og kørte til Ayers Rock Ayers Rock betragtes som en helligdom af Aboriginere, så det meste her i området handler om Aborigineres traditioner og deres forhold i nutiden. Der er arrangementer om deres kunst, deres madlavning og de råvarer der findes i bushen. Ud over deres unikke kunst og udsmykning er og var deres livsstil enestående. Aboriginerne vandrede fra det ene område til det andet, når det første var tømt for kænguruer, øgler, fulgle, rødder og planter. Nogle stammer brændte markerne af så asken gødede jorden til næste gang de vendte tilbage. De kunne blive fra en uge til flere år i samme område. Der findes mange forskellige stammer, der tidligere holdt sig hver for sig                    Det er drønvarmt, men vi har vand med            Vi gik ved foden af Ayers Rock ca. 1 times tid, længere var ikke muligt p.g.a. heden. Da først skyerne trak sig tilbage, så steg temperaturen til 42 grader. I stedet var vi rundt i parken i bil, og spejdede efter vilde dyr, men så ikke nogen. De lå nok og gemte sig i skyggen, og ventede med at komme frem. Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis jeg havde pels på. Det finder vi måske ud af i aften når vi kommer tilbage for at se solnedgangen.  Vi slappede af, solede os ( med faktor 30 på ) og var en tur i svømmepølen ved “Sails in the Desert”, der var en flot stor græsplæne, og i det hele taget meget fint.    Tilbage i huset  Vi hyggede os, og gjorde os i stand til turen “A Night at Field of Light”.  “A Night at Field of Light”Vi kom i god tid over til “Desert Gardens Hotel”, hvor bussen skulle hente alle deltagerne.  Jeg var lige inde i haven på hotelområdet, hvor man kunne se alle de lokale planter.            Da bussen kom var vi mange, der skulle med. Vi blev krydset af og fik et besøgskort. Der kom en hel busfuld til, og så kunne vi køre. Der manglede dog to gæster til vores bus, så da vi stoppede for at få flere med kom receptionisten fra det andet hotel drønende med de to forsinkede piger.  Så afsted: Buschaufføren gav en introduktion, og hun var virkelig morsom at høre på. Hun lovede os en uforglemmelig aften - og en rystetur i bussen når vi forlod vejen for at køre af en grusvej op til en udkikspost, hvor vi skulle se solen gå ned over bjergene, og skinne rødt på Ayers Rock. Desværre var det blevet temmelig overskyet, men arrangørerne håbede på at skyerne ville forsvinde  Vi blev sat af og skulle en kort tur op af en sti, og kom til toppen  Til dette syn  men vi skulle højere op    Nu er vi ved mødepunktet Hvor vi blev budt velkommen og tilbudt mousserende vin og kanapeer. Jeg smagte tørret krokodille og tog også en med kænguru og gulerod. En mand spurgte, om jeg virkelig havde tænkt mig at spise det. Ja selvfølgelig, man skal jo prøve det hele. Jeg fik ham overtalt til at prøve, og vi faldt i snak. Ægteparret og deres to dejlige børn kom fra Sydney - hvor morsomt, at jeg skulle overtale en Australier til at spise deres indfødtes specialiteter. Vi havde det rigtig sjovt sammen, de var helt sikkert festlige, og da vi senere skulle videre prøvede de at følge med os, så vi kunne sidde ved samme bord, men det lykkedes ikke  Vi venter på at solen går ned, men skyerne tager desværre til  alle er klar med deres kamera   
 Så er klippen rød på siden  og solnedgangen er endnu flottere hen over bjergkammen    
Vi føres videre ud af stien, medens det stadig er lidt lyst    Nu er solen snart helt væk     Og det er næsten mørkt da vi når frem til det repos, hvor der er dækket fint op
Vi havde hørt musikken på vej derhen  En didgeridoo er et blæseinstrument fra aboriginerne i det nordlige Australien. Instrumentet beskrives af og til som en "naturlig trætrompet". Indenfor musikvidenskab beskrives instrumentet som en aerofon. En didgeridoo er som regel cylindrisk eller konisk formet og et sted mellem en og to meter lang. Jo længere, instrumentet er, jo dybere toner fremstiller det typisk.  Det er meget svært og krævende at spille på en didgeridoo Vi blev anvist plads, og kom til at sidde ved siden af et tysk par, så var der et engelsk par på vores alder, to yngre kvinder fra Sydney, og et Australsk ægtepar, der havde boet og arbejdet mange år i Indonesien, og næsten lige vendt tilbage til Australien.  Nu er det blevet bælgmørkt. Vi fik serveret kokossuppe til en start, herefter var der buffet både til hovedret og dessert. Vi fik alt det vin vi kunne drikke af vores søde tjener. Vinen løsnede godt op, og det var utroligt så meget vi fik snakket. Den unge tyske mand kunne slet ikke lade være med stolt at fortælle mig, at de ventede barn, hans hustru blev helt flov over ham, jeg synes han var sød.  Nu slukkede de al lyset og det var bulder mørkt, det var meningen vi skulle sidde i lys fra månen og stjernerne, men det var så overskyet, at alt var sort. I mørket fortalte kunstneren Bruce Munro om værkets tilblivelse.
Og så blev lyset tændt :
Til dette syn En mark af over 50.000 lys spredt ud over et stort område af bushen.  Vi blev ført af gange gennem dette lyshav - jeg er mørkeblind og mistede fuldstændig orienteringen i mørket, så jeg måtte kalde på Bjørn, og holde fast i ham. Det hjalp jo heller ikke, at vi havde fået vin a libitum, men det var rart, og meget romantisk, at gå hånd i hånd og betragte det smukke syn. En større gruppe italienere havde gjort sig bemærket hele aftenen, fordi de talte meget højt. De havde efterladt en ældre kvinde, eller hun var kommet bort fra dem midt i bushen, og medarbejderne hjalp den absolut ulykkelige kvinde med at finde vej ned.
Vi endte for foden af højen, hvor busserne stod klar til at køre os tilbage til hotellerne. Stemningen var høj i bussen og snakken gik. Alle havde haft en god aften. Vi gik lettere overrislede til vores hus, og sad og nød noget vin udenfor, med nattens lyde fra bushen, medens vi gættede på, hvad der gemte sig derude. En helt igennem perfekt dag |
