Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG
Sevilla 2017 del 2
Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Del 5 Del 6 Del 7

Torsdag d. 27/4

Blev vækket af telefonen klokken 7, og slappede af på værelset. Vi skulle på en guidet tur, som jeg havde meldt os til

Vi spadserede til centrum efter Bjørns anvisning
Nu var GPS-en sat rigtigt op, og vi blev vist korrekt gennem de smalle gader


Efter en hyggelig tur, kom vi til Den Spanske Plads, hvor vi skulle mødes ved denne statue

Vi var der i god tid

og kunne nå at se os lidt omkring

Fantastisk flot

- og meget stort

Man kan ikke ikke få det hele med på èt billede

Der begynder at komme flere, der skal med på turen

Der er mange hestevogne

Her holder de i lange rækker

Der kom vores guide. En ung studerende, der skulle guide for første gang, og var temmelig nervøs

Men vi gik afsted på opdagelse i Maria Luisas Park

Parken hørte tidligere til slottet og er 34 hektar stort

Der er masser af monumenter og statuer

Til minde om kendte kunstnere og kongelige

Dette monument er bygget omkring et gammelt cyprestræ

Monumentet er til minde om den berømte digter Gustavo Adolfo Bécquer ( 1836 - 1870 ),

der selv stammede fra Sevilla

Den skulpturelle gruppe består af figurer arrangeret på fem sider af en ottekantet piedestal.

De repræsenterer figurer fra Bécquer's rim 'El amor que pasa'

På den ene side finder vi digterens buste med hans fødselsdato og død

På den anden side har vi tre kvinder, der sidder på en bænk, der symboliserer . .

  ... kærlighedsforhold: "illusioneret kærlighed", "besat kærlighed" og "tabt kærlighed”.

 

Flot syn

men vi skal videre

Til den nordlige grænse mellem det sydlige distrikt og “Cacio Antiguo”-distriktet i Sevilla

- og en befærdet rundkørsel

En tredobbelt triumfbue markerer grænsen

San Diego fontænen

Vi gik videre ud af denne flotte Alle

Til dette gamle teater

Lope de Vera teater fra 1029

Bruges stadig den dag i dag

Nu er vi fremme ved den gamle tobaksfabrik

Fungerer som universitet . .

. . for kunsthistorie og filosofi

Typisk for bygningerne i Sevilla gik vi gennem flere gårdhaver

Tobaksfabrikkens private fængsel for de ansatte, der udelukkende var fattige - og kriminelle - kvinder

Flot bygning

Godt den bliver brugt til et bedre formål i dag

Der sidder nogle keramikfliser med tobaksfabrikkens logo på muren udenfor

Der er god plads til skinnebusserne

Her er indgangen til Hotel Alfonso XIII, det dyreste hotel i Sevilla

Mange berømtheder har boet her

Bygget i 1929, og var dengang det mest luksuriøse hotel i Europa

Nu er vi nået til

Alcázar

Det tidligere kongeslot fra middelalderen

Ligger lige ved siden af katedralen

Der er så tæt bebygget, at det er svært at tage et fuldstændigt billede af katedralen

Iglesia de Santa Cruz

La Giralda

La Giralda er navnet på domkirkens tårn i Sevilla. Tårnet blev oprindelig opført som minaret til den store moské, som sultan Yuqab Yusuf lod opføre i år 1197. Da de kristne erobrede byen, jævnede de Yaqab Yusufs moské med jorden. De fandt dog, at tårnet (minareten) var så smukt, at det fortjente at overleve. Minareten fungerer i dag som kirketårn til den store tilbyggede domkirke, verdens trediestørste. Minareten er sammen med appelsintræsgården, Patio de los Narajos, eneste levn fra den tidligere moské, 

I 1568 lavede man en tilføjelse med et klokketårn med hele 25 klokker og en stor broncestatue af Troen, som tjener som vejrhane. Vejrhanen kaldes Giraldillo, hvorfra tårnets navn "La Giralda" stammer. Minareten var før tilføjelsen 82 meter høj, så i dag er La Giralda 114 meter højt. Det er muligt at komme helt op i toppen og få en flot udsigt over byen og Guadalquivir-floden. La Giralda er i øvrigt kun en af tre minareter, sultan Yuqab Yusufs lod opføre. De to andre findes i Rabat og Marrakech i Marokko. 

Katedralen skal vi helt sikkert ind og se senere

 

Det er pladsen foran katedralen: 
Plaza del Triunf

 

Klokketårnet La Giralda

Plaza del Triunfo

Denne gade der går op til katedralen ser hyggelig ud, der skal vi også prøve at spise

Indgangen til katedralen bruges som udgang for alle de besøgene - det vrimler med mennesker

Flot port

Tilgivelsens port kaldes den

De er ved at stille op festlighederne næste uge

NO 8 DO er Sevillas symbol, hvor 8-tallet faktisk er en sløjfe

Moderne arkitektur

Metropol Paraplyen

... også kaldet “Las Seras”, af den tyske arkitekt Jürgen Mayer

Her slutter rundturen

Vi får lige nogle sidste tip fra den søde guide om gode spisesteder

Vi gik hen til en af de frokost restauranter guiden hevde anbefalet, men der var så lang venteliste, at vi gav op, og i stedet spiste på en anden restaurant. Det var dog en skuffelse: Bløde ansjoser, men pølsen til æg og kartofler smagte godt. Vi studerede taxichaufførerne.

Var godt trætte da vi kom tilbage til hotellet, og slappede af før vi tog på restaurant "Ziro", som vi havde fundet på nettet.

Der var hyggeligt og maden smagte pragtfuldt. Jeg fik fiskesalat og Bjørn fik kroketter med ost og kylling.

I mørke og småregn, gik vi op til den lokale plads

- for at se hvordan stemningen var på sådan en torsdag aften, der var helt øde, så vi drak kaffe på hotellet

Fredag d. 28/4

Det har regnet hele natten og temperaturen er faldet flere grader. De forudser heldagsregn, så vi sprang en guided tur over. Det er ikke til at høre noget når man går rundt med paraply.

I stedet var vi på indkøbstur igen, og fandt flere supermarkederne samt en markedshal med alle mulige friske varer, lige i nærheden af hotellet. Vi spiste frokost på en af de utallige barer. Jeg fik tomatpure med æg og skinke, Bjørn fik spejlæg, skinke og kartofler. Vi var en tur ned ved floden, der ikke ligger lagt fra hotellet.

Man kan gå nede langs floden hele vejen til indre by, men det er en længere tur, den kan vi tage i morgen.

Vi sov et par timer i siestaen, og klokken 21 gik vi så derhen, hvor vi havde fundet ud af, at de fleste samledes.

Vi gik ind på en lille fin restaurant, hvor vi fik en fantastisk rosevin, to gang salater, min med rejer, frugt og grønt, Bjørn med tomat og mozarella + hver en tapas (kyllingevinger og indbagt tun), så vi var godt mætte.

Nede på pladen var der på denne fredag aften sort af mennesker - flest unge.

Feststemningen var høj, som på et udendørs diskotek med øredøvende musik og masser af livlig snak

I baren var der propfyldt, men vi fik plads ved et lille bord,, og bestilte en irsk kaffe

. . .  og det er så deres version af en Irsk kaffe.: Et lille glas espresso med whiskey ! 2 euro pr, stk.



Bjørn ser skeptisk ud, men det smagte nu dejligt!