Torsdag den 18. marts 2004

Vi skulle hjem i dag, Jeg havde ikke lyst til at forlade denne dejlige ø og det gode vejr, men alligevel skulle det blive godt at komme hjem og slappe af. Vi ryddede op og pakkede. Efterlod lejligheden pænt, og tog bilen til lufthavnen.

 
Vi kørte af kystvejen, så jeg lige kunne nå at tage nogle nye billeder af ørkenområdet "Las Dumas"
 

 
Det er da et fantastisk syn
 
 
 

Medens jeg tager billeder sidder alle de andre stadig i bilen . . . .

 

De længes efter at komme hjem

 
 
Så disse billeder er taget ud af vinduet, medens vi kører
 

 
Nu er vi nået til lufthavnen, hvor bilen bliver efterladt
 
 
Mathias og jeg hyggede os længe ude på en stor terrasse, hvorfra vi kunne se flyene laste, lette og lande. Han kunne det hele udenad bagefter, da vi selv skulle flyve. Her er vi på vej ind til flyet.
 

Flyveturen gik utrolig godt. Sara faldt i søvn under starten. Vi var så heldige at få nogle af de forreste sæder med god benplads, så dér lå hun med tæpper og hovedpude og sov i en hel time. Mathias spillede gameboy, og snart kom der en svensk dreng, som også spillede

 

Så kunne de kikke lidt hos hinanden

og nu kom storebror også - så var de tre

 

da Sara vågnede var de fire børn i "spilleklubben"

 

Denne lille dreng havde tabt noget, så Sara måtte absolut kravle med og hjælpe ham med at lede, men det var nu ikke så godt med de smalle gange

 

Så hun måtte op og sidde hos mor igen.

I Kastrup lufthavn var vor bagage forsinket, og da den endelig kom, manglede vi stadig klapvognen. Børnene legede med Lego, men blev til sidst lidt utålmodige. Bjørn og jeg gik derfor ud med børnene, hvor Jesper ventede i ankomsthallen, og svigerfar sad udenfor på parkeringspladsen. Vi ventede og intet skete. Til sidst ringede Lisbeth til Bjørn: Der var flere der savnede deres store gods, det var desværre kommet videre med til Stockholm.

Efter alt det, der var sket, så kunne vi næsten ikke klare mere. Børnene var trætte og skulle hjem i seng. 

Vi andre tog så hjem til Zenia, for at hente Charlie. Han blev virkelig glad for at se os igen, selv om han selvfølgelig har haft det rigtig godt, medens vi var væk. Vi kørte straks igen efter at have givet et kort resume af vor tur.

 
 
Endelig hjemme - hvor var det rart. Min kuffert er tømt, der var blevet kastet godt rundt med den, for beautyboksen var helt skæv, og jeg havde creme og tabasco over det hele. . . . men det var vel hvad man kunne forvente !

Tilbage til forsiden