|
Efter at have sovet rigtig godt, var jeg igen klar til en lang udflugt
Første stop Paleros, hvor jeg fik købt cigaretter, og taget et billede af byens vartegn.
Fra havnen kørte jeg op på landevejen og tog dette vue ud over byen.
Jeg kørte mod Vonitsa, nu var den lange lige vej overstået og jeg holdt en kort pause
. . . og nu er jeg nået til Vonitsa. Byen er domineret af middelalderborgen, som ligger oppe over byen.
Det er en solid fæstning.
Udsigt fra borgmuren
. . . og gennem skydeskårene
Der er smukt nede ved vandet
Stranden med borgen i baggrunden
Et sidste tilbageblik på byen, før det går videre mod Lepkas
Nu fulgte en lang strækning i fladt marskområde. Disse får har klumpet sig sammen i skyggen under et enligt stående træ, hvor de sover til middag
Jeg tror det var byen Nikóλaoc, der havde denne nydelige kirke, i det hele taget var der meget mondænt lige hér
Nu ligger Lefkada forude, beskyttet af en borg med fæstningsværker og omgivet af vand.
Middelalderborgen Agia Maura blev bygget af Ioannis Orsini i 1300-tallet, og har en spændende historie. Herfra har først sicilianerne, så tyrkerne, herefter venetianerne regeret, til 1864, hvor øen sluttede sig til resten af Grækenland. Så sent som under 2. verdenskrig blev borgen udsat for Italienske bombardementer. Jeg var desværre ikke inde og se den, men kørte direkte over til øen
Jeg var lige kommet over broen, da den startede motorerne og begyndte at sejle - det har jeg da vist aldrig oplevet før, for jeg blev i hvert fald overrasket !
Jeg kørte langs havnen mod Nidri og kom fordi denne smukke gamle kirke, der er mange smukke kirker i Lefkada
Videre ud af kystvejen, til jeg nåede denne strand ved Episkopes. Det er grækernes badedag ( søndag ), så jeg tog en også en svømmetur og sad bagefter i solen og tørrede.
Lidt længere ned af kysten ved byen Nikiana kørte jeg op i bjergene mod midten af øen. Det var af meget smalle og meget stejle bjergveje, men jeg lærte hurtigt at komme sikkert rundt i svingene, og opad gik det, til den mest vidunderlige udsigt.
. . . og nu er jeg endnu højere oppe. Foreløbig helt alene i bjergene.
Jeg stoppede for at se dette hus inde i bjerget. I følge skiltet har det været hjem for helgenen og eneboeren Ayioi Pateres.
Jeg troede området var øde, men pludselig dukkede en denne lille landsby op
Medens jeg stoppede for at tage disse billeder fik jeg selskab af nogle engelske turister i jeep
De vidste ikke hvilken vej de skulle, så herefter fulgte de efter mig på min scooter i håb om, at jeg vidste, hvor vi skulle hen ! Det var da meget hyggeligt at have selskab. Ved et vejkryds var de kommet foran, men ventede, så jeg kunne vise, hvilken vej vi skulle tage. Jeg havde ingen anelse om hvor de ville hen, men de fulgte bare den vej jeg udpegede. Nu skal i heller ikke forledes til at tro, at jeg vidste præcist hvor jeg var på vej hen. Det er svært at genkende de græske bynavne. Senere har jeg fundet to identiske kort over Lepkas, med bynavnene oversat fra græsk.
Vi nåede sammen til bjergbyen Karia eller Karya eller som skiltet ovenfor. En bjergby 1178 km. oppe. Den andenstørste by på øen, og tidligere hovedstad. Der er ca. 1000 indbyggere, og det er en by med trafik og mange turister.
Dér i byen kørte en turistbus lige ud foran mig, men jeg nåede heldigvis at bremse
Efter denne forskrækkelse havde jeg ikke lyst til at blive, og stoppede først da byen var bag mig. Det lader til at englænderne tog en pause, for jeg kørte videre alene
I byen Lazarata delte vejen sig, og det var svært at se, hvilken vej jeg skulle vælge. Derfor kørte jeg ind til siden her ved rådhuset for at spørge om vej.
Straks blev jeg inviteret til at sidde ned på tavernaen. Jeg blev vist hen til et bord, hvor der sad en græker, som havde levet 2 år i Australien, og således talte flydende engelsk. Sammen med ejeren af restauranten fik han mig overbevist om, at jeg havde bedre af at tage en pause. At sidde lidt i skyggen og få noget koldt at drikke. Det var faktisk meget varmt og jeg var tørstig, så jeg fulgte deres råd. Jeg fik dog ikke lov til selv at bestille: Nej, jeg var gæst. Så jeg fik serveret kold hvidvin og små butterdejsnitter med ost. Det smagte pragtfuldt, og det endte med at vi sad og snakkede i over en time.
Billedet er af John Geoplagis. Han fortalte ærligt og uopfordret om sin livsførelse indtil nu. Et liv han ellers ikke var stolt over. Det er meget slående, at alle de grækere, jeg har talt med, er så hudløst ærlige. Det var egentlig meningen, at vi skulle mødes igen nede ved kysten, for at bade. Men da jeg på min scooter nåede ned fra bjerget, var de ikke kommet. Jeg vidste ikke hvor de plejede at bade, så jeg kørte videre.
Jeg har lovet at skrive, så det må jeg hellere gøre og fortælle hvorfor jeg forsvandt
I stedet for at bade gik jeg så en tur i Lefkada by
Der var meget stille i byen
Dette luftige klokketårn er et arkitektonisk resultat af de mange jordskælv, der har plaget området
Sad lidt i havnen før jeg påbegyndte min tur hjem
Lige nogle flere billeder fra Agia Maura
Så farvel til øen Lefkas
. . . og hjemad over bjergene
Det var også en skøn tur. Højt oppe med udsigt over dalen
Nu er jeg nået toppen af bjerget, hvor den forladte by ligger. Byen blev forladt i forbindelse med et jordskælv for bare to år siden, men allerede nu er der to af ruinerne der er blevet gjort beboelige igen, og der er flyttet nogen ind. Men kan nu godt forstå dem, for udsigten her oppe fra er helt fantastisk
. . så jeg nød resten af turen
Nåede at sidde og hygge mig, medens solen gik ned.
Klædte om og gik i byen for at nyde den sidste aften i Paleros
. . . vi danskere fandt sammen, og blev enige om at følges ud og spise
Vi gik ind på Htapta restaurant, for de var kendt for at servere de bedste lammekoteletter. Kokken Spiros var dog fraværende da vi kom, så koteletterne var ikke nogen stor oplevelse, men vi havde det rigtig hyggeligt sammen
Nu dukkede Spiros alligevel op, og da han hørte, at jeg havde haft fødselsdag, og at det nu var Vivis tur, var der blomster til fødselarerne og en ekstra drink på husets regning
Nu da jeg snart var på vej hjem igen, kunne Spiros fortælle, at de vidste alt om, hvad jeg havde foretaget mig, og drillede med, at klokken 10 hver dag besøgte jeg byen, og herefter fuld drøn af sted på scooteren med næsen i sky !
Morsomt - nok godt man snart skal hjem igen ?
Og så kørte vi en smule berusede og i bælgmørke tilbage til hotellet. Det klarede vi dog ret godt, nu havde vi jo øvelsen
Per allierede sig med svigerinderne i baren, og straks fik de sammensat en yndig buket blomster til Vivi i anledning af hendes fødselsdag
De er altså pragtfulde de piger der står for hoteldriften
- og så begyndte de bare at danse - og Vivi elskede det
Skål og tillykke !
Farvel og tak for i aften |
Dagens rute = 103,3 km
( Sidste del af ruten hen over bjergene findes ikke på kortet )
