I dag tog vi af sted langs kysten til Sagres og fortet Fortaleza. Fortet er grundlagt af Henrik Søfareren i 1421.
Der var først adgang for publikum kl. 10, så vi måtte vente udenfor.
Portugisernes teknologi inden for skibsdesign, navigation og
maritim krigsførelse blev starten på nedbrydning af arabernes magt over
verdenshandelen. Efterhånden som først den portugisiske og siden den øvrige
europæiske skibsfart udviklede sig, blev det både billigere, hurtigere,
sikrere og væsentlig mere komfortabelt at transportere varer og mennesker på
skibe end over land. Men hvorfor var det netop portugiserne, der var de første
europæere, som sejlede ind i Golfen? Svaret er ganske enkelt, at de havde de
bedste skibe og bedste navigatører i deres samtid. De var teknologisk langt
foran på det felt. Dette forspring tilskrives ofte den portugisiske prins og
opdagelsesrejsende
Henrik Søfareren (1394-1460) der for egen regning havde
etableret det, der siden er blevet kaldt en af verdens første egentlige
forsknings- og udviklingsinstitutioner. Han formåede at tiltrække datidens
bedste kræfter til at udføre et pioner-arbejde inden for navigation,
skibsdesign, astronomi og kartografi. En af de konkrete resultater af denne
indsats var udviklingen af havgående skibe. Disse skibe kunne klare høj sø og
laste store mængde gods og kanoner. Det var disse skibe, der gjorde det muligt
at runde Kap Det Gode Håb og krydse Atlanterhavet til Amerika. Og det var med
disse skibe, at portugiserne udkonkurrerede Mellemøstens landtransporter. Man
kan undre sig over, at araberne ikke tog ved lære af portugiserne, hvad
søtransport angår. Mens andre europæiske nationer i løbet af det syttende
århundrede kom på højde med portugiserne mht. skibsbygningskunst, navigation
osv. enten ved at kopiere portugisernes skibe eller ved at udvikle helt nye
skibstyper, det lod til at araberne var ganske uinteresserede i at lære og ikke
mindst i at tilegne sig dette nye transportmiddel.
Nu er vi kommet inden for hvor der
står en moderne skulptur
Foran prins Henriks forhenværende
residens ligger en enorm kompasskive. Den er lavet af sten og er 43 m i
diameter. Kompasset blev brugt til søfartsstudierne
Her ses udsigten fra fortets mur. Det ligger godt
beskyttet af hav og stejle klipper
Bag residensen og museet ligger et
stort plateau ud mod havet. Man kan høre havet rumle fra underjordiske huler
Lagos var arnestedet for de store
opdagelsesrejser, som grundlagde det portugisiske kolonirige, idet Henrik
Søfareren slog sig ned i Sagres for at studere geografi og skibsbygningskunst,
og blev omgivet af de storkøbmænd fra hele den kendte verden, som var villige
til at investere i prinsens ekspeditioner for at finde søvejen til
krydderiernes land. Det er derfor ikke så mærkeligt, at en statue af denne
prins, som var drivkraften i landets ekspansion, har fået en fremtrædende
plads i Lagos. Selvom han som stormester for Kristusordenen, residerede i Tomar.
Slavemarkedet, hvor de hjembragte slaver blev solgt er bevaret, men rummer i dag
malerier som ligeledes kan købes. I dag er Lagos i øvrigt det sted hvor
vestindiens – og middelhavsfarerne skilles, så her var samlet sejlere fra
mange nationer. Et internationalt miljø i en ny og veludstyre marina, som er
centralt placeret i forhold til den gamle by, der var rig på turister. Her
havde vi i øvrigt en rigtig dansk hyggeaften hos skipper
|
