Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG

"Folkets Plads"

Veduta di Piazza del Popolo (54469 byte)

Obelisken er hentet til Rom fra Ægypten af kejser Augustus. Oprindelig stod den på Circus Maximus.

Piazza del Popolo var den nordlige byport til Rom.

Den danske kunstnerkoloni, som boede i Rom tidligt i 1800-tallet, samledes her hver uge for at modtage post fra Danmark, og for at byde rejsende hjemmefra velkommen.

På den ene side af pladsen - foran Monte Pincio - ligger en fantastisk fontæne. Her ses gudinden Roma med skjold og sværd. Desuden er der et par herrer, som symboliserer floderne Tiberen og Aniene. Også ulvinden, som gav mælk til Romolus og Remo er kommet med. Bag fontænen snor en sti sig op ad bjergsiden til en art "triumfbue", hvis top er indrettet som en udsigtsplatform. På den anden side af pladsen findes også en imponerende fontæne. Hovedpersonen er Neptun md 2 tritoner i gang med at fange fisk, som ville gøre enhver lystfisker misundelig.

På Pinci højen, som bærer sit navn efter patricierfamilien Pincii, boede feltherren Luciuc Lucullus efter at have trukket sig tilbage fra militæret. Her levede han et overdådig liv. Kejser Claudius' ægtefælle, Messalina overtog ejendommen - vistnok ved at tvinge ejeren til at begå selvmord. Efter sigende nøjedes hun ikke med at nyde bordets glæder, og da Claudius gennemskuede sin hustru, lod han hende dræbe.

Monumenti di Roma - Piazza del Popolo


Dagbog fra Rom:     1. dag    2. dag    3. dag    4. dag    5. dag    6. dag

Hvis du vil vide lidt om Roms grundlæggelse så klik her !

 eller om Roms historie, i korte træk.