Lørdag d. 12. maj 2001

Stod op klokken 8. Pakkede lige de sidste ting og sagde farvel på hotellet. 

Det var helt sentimentalt, da vi, udstyret med bagage, var på vej til Termini for at tage toget til lufthavnen. For på vejen stod de handlende og vinkede: "Farvel og på gensyn" !

Vi drak morgenkaffe på vor sædvanlige kaffebar, og så stod Bjørn i kø ½ time for at få en togbillet. Vi var heldigvis i god tid, for bagefter skulle vi tværs gennem det store banegårdsareal, til perronen med det direkte tog til Fiuminco lufthavn. 

I lufthavnen prøvede de at booke os om, så vi ikke behøvede at mellemlande på vejen, det lykkedes dog ikke, men det var en pæn gestus. Måske var det udmærket for vi mødte en amerikaner, der havde problemer med at ringe op til en ven i Danmark, for at informere om, at det direkte fly til Kastrup var forsinket. Vi kom imidlertid rettidigt ind i vores fly, - til gengæld sad vi i meget lang tid på startbanen i kø for at lette mod München. Det betød dog ikke noget for vores rejseplan, vi havde tid nok til det næste fly. Vi sad og hyggede os med kaffe og øl i München lufthavn. Ina sad og skrev på disse rejsebreve, så tiden gik hurtigt. SAS flyet til København var langt fra fyldt op, og derfor havde stewardesserne god tid. Vi fik en opvartning, der svarede til mere end 1. klasse, de kom hele tiden og tilbød os mere at drikke: Vi sagde ikke nej, for vi hyggede os og glædede os til at komme hjem til børnene.

Vi landede præcis til tiden, fik hurtigt vores bagage, og så stod Lisbeth og Mathias og ventede i ankomsthallen. Mathias skreg af glæde, da han så sin mormor og morfar dukke op. Da vi kom hjem havde børnene tændt op i grillen, og vi fik bøffer, pølser, salat og mere vin. Sikken en velkomst. Hvor er det dog fantastisk at have sådan nogle skønne børn. Vi var lidt fulde og trætte, men følte os meget heldige og meget privilegerede. Børnene lod til at være glade for de gaver vi havde med hjem. Efter maden så vi GrandPrix, og der var spænding lige til det sidste, så Lonnie næsten ikke kunne holde det ud. Det eneste dårlige der skete denne dag var, at Danmark ikke vandt igen, for vi var ret enige om, at de faktisk var de bedste. Vi havde slet ikke givet Estland en chance. 

Man må sige, at vor ferie hele vejen igennem havde været en succes, men det var nu også rart at være hjemme igen !

Den nat sov vi som sten, med billeder fra Rom på indersiden af øjenlågene:

 "Når Rom går dig i blodet med al sin ældgamle fortryllelse, 

forsvinder alle de negative udtalelser, 

som du måtte have fremsat over hende, 

og det eneste, du ved, er, at du er heldig at bo her." 

Federico Fellini.

 Tak fordi I fulgte med på vor rejse til Rom.

Kærlig hilsen 

Bjørn og Ina