Lørdag d. 31 juli 1999: Bryllupsdag

Vi stod op ved 9-tiden alle sammen.

Da klokken var 10, og vi stadig kun var nået til morgenmaden, stod der en fransk familie og nedstirrede os - de skulle have pladsen efter os.  Det var ubehageligt, og alle hollænderne, der lå omkring os, var ret forargede over deres optræden. Nå men vi skyndte os lidt mere, og kørte bilen væk fra pladsen, så hurtigt vi kunne. Da vi kørte blev der vinket og råbt farvel.

Vi tog stik syd - over La Roche-sur-Yon, La Rochelle, Rochefort og Saintes.

Vi holdt ind i Saintes, som er en gammel romersk provinsby med en arena

og en triumfbue fra år 26.

Vi holdt nede ved floden Charente og gik forbi triumfbuen hen til  Cathédrale Saint-Pierre de Saintes.

Kirken er bygget i middelalderen, den er stor og lys, men fremstår noget forfalden. Katedralen er et nationalt monument. Den lokale adel holdt katedralen ved lige indtil revolutionen, hvor adelsfamilien blev udslettet.

Kirken blev sæde for biskoppen af ​​Saintes, et bispedømme, der blev afskaffet under Concordatet af 1801, da dets område blev omfordelt, hovedsagelig til bispedømmet La Rochelle.

 På vej hen til katedralen oplevede vi den franske bryllupsskik. Alle bryllupsgæster sad i en lang række af biler og ventede på bruden og hendes forældre. Da hun også var med i køen kørte de byen rundt, medens de dyttede i hornene - sikke en larm, tænk hvis vi gjorde det samme hjemme i Danmark.

Byen er utrolig smuk, men også meget præget af at være et turistmål.

Vi kørte videre til Bordeaux og derfra ud til Atlanterhavet og en campingplads ved Lacanau Océan. Det viste sig dog, at alle var taget til kysten for at nyde skønheden og køligheden. I Lacanau Océan var der "complet". dvs. optaget på alle pladser. Klokken var nu blevet 20, så vi var ved at blive lidt bekymrede over, om vi mon fandt et sted at overnatte.

Vi kørte tilbage til hovedlandevejen og videre ned langs kysten til den næste by Le Porge, og vovede endnu en afstikker ud til havet. Der var vi heldige, og fik en plads på den mest vidunderligt beliggende campingplads. Den lå på sandbund, med spredte pinjetræer, cikader i moderat antal og gode badeforhold. Der var 1 km. ned til havet, og pladsen var omgivet af et fredet naturområde.

Vi skyndte os at pakke ud, og klokken 22 sad vi nede i baren for at få lidt at spise. Vinen var god og billig, så vi købte tre flasker ( det var jo også bryllupsdag ). Der var en smør-tenor der underholdte, og stemningen var høj med fællessang og dans. Baren lukkede klokken 24, og det var bælgmørkt. Vi gik faktisk vild, da vi skulle tilbage til teltet. Bjørn blev næsten halshugget af en tørresnor. Vi var lidt larmende, men det gjorde vist ikke så meget - det var jo lørdag aften, og der var mange, der endnu sad oppe og hyggede sig. Omsider fandt vi bil og telt, og så var det på tide at fejre bryllupsdagen med den flaske champagne brudeparret havde fået som morgengave af Bo og Lisbeth.

Det var dejlig køligt, og vi sov godt efter denne lange dag,

Kærlig hilsen fra

rejseholdet