Tirsdag den 14. august 2001

Vi blev endnu en dag i Firenze, for Lonnie og Flemming ville tage ind til byen igen, for at se Dali-udstillingen. Bjørn og jeg blev i Certosa og slappede af.

 Dagen gik utrolig hurtigt, der var meget stille på campingpladsen, for de fleste var naturligvis inde i Firenze. Måske burde vi også have været derinde, men der var sket så meget i den sidste tid, og vi trængte til bare at snakke sammen - om sølvbrylluppet, familien o.a. Vi satte os i baren, da det blev for varmt, og dér gik det op for os, at svømmebassinet slet ikke var lukket, man kunne bare gå i, selv om der var ved at blive restaureret uden omkring. 

Snart var Lonnie og Flemming tilbage. Dali-udstillingen levede ikke helt op til forventningerne, dog var der nogle spændende figurer og præsentationen af Dali´s liv var også OK. Vi hørte lidt om hvordan turen frem og tilbage var forløbet, men mere fortalte de ikke. Nu var det jo sådan, at Ina næsten havde gættet, hvorfor de ville alene til Firenze, så det var med at holde masken. Det lykkedes dog ikke længe: At se sin søn med ring på, det er altså svært ikke at reagere.

Flemming og Lonnie havde forlovet sig !!!              

Se det skulle jo fejres: Først ønskede vi tillykke med et glas vin. Så klædte vi os pænt på og gik ned for at spise.

Dér bestilte vi champagne, - det varede lidt før tjeneren forstod, hvad det var vi fejrede, han troede Flemming og Lonnie var søskende !

Herefter spiste vi de dyreste retter fra menukortet med rigtig god vin til, og vi kunne næsten ikke spise op. Nu kom tjeneren med Grappa til kaffen, som en hilsen og tillykke med forlovelsen fra ejeren af restauranten. Der er ikke nogen af os der kan lide Grappa, og Bjørn synes det var uhøfligt ikke at drikke det, så han drak alle fire glas! Se nu var vi lidt fulde alle sammen, men mest Bjørn. 

Det var vores sidste dag på campingpladsen, og han ville altså have en tur i svømmebassinet før vi tog videre. Derfor gik han i buldermørke ned til bassinet, klatrede over hegnet og gik i vandet, medens Flemming holdt vagt. Bagefter grinede vi meget af det og sad og pjattede lidt højlydt til langt efter midnat. 

Sikke en dag !

Kærlig hilsen

fra

Lonnie, Flemming, Bjørn og Ina