"Jeg takker gud, hvem det har behaget at gøre mig til den første iagttager af underfulde ting, som har været dulgte for tidligere tider.

Jeg har skuet et mylder af stjerner, som aldrig før er set.

Jeg har set, at planeterne bevæger sig omkring solen."

Galileo Galilei blev født i Pisa i 1564, men endnu mens han var barn, flyttede familien til Firenze. Faderen, som var en talentfuld musiker og meget dannet, mente at Galileo egnede sig til at være læge, og derfor blev Galileo som 17-årig sendt tilbage til Pisa og indskrevet på et universitet for medicinsk studerende. Galileos fascination af matematik, fysik, mekanik med mere gjorde dog, at han hurtigt lagde kortene på bordet for faderen, som med nogen betænkelighed indvilgede i, at Galileo opgav medicinen og i stedet helligede sig de andre videnskaber.

En af sine første præstationer ydede han, mens han endnu var ung studerende i Pisa. En svingende lampe i byens domkirke satte i bogstaveligste forstand også hans tanker i sving. Han styrtede hjem, gav sig til at eksperimentere med svingende blykugler ophængt i snore og opfandt pendulet.

Hans opfindelser, forskningsresultater og hele virke vakte en sådan opsigt og respekt, at da stillingen som professor i matematik ved Pisa Universitet blev ledig i 1589, tilbød hertugen af Toscana denne post til Galileo. Han sagde ja tak, og blev i Pisa i de tre år udnævnelsen i første omgang gjaldt.

Noget af det Galileo er mest kendt for, er hans eksperimenter fra det Skæve Tårn i Pisa. Galileo steg op i det Skæve Tårn medbringende to blykugler, hvoraf den ene var ti gange så tung, som den anden. Ved tårnets fod var forsamlet en talrig skare nysgerrige, indbefattet adskillige yderst skeptiske lærde. Han lænede sig ud fra tårnet, slap kuglerne samtidigt og viste forsamlingen, at et tungt legeme ikke falder hurtigere end et let legeme. Ved dette og andre eksperimenter og beregninger blev Galileo grundlægger af læren om dynamik.

I 1609 demonstrerede Galileo en kikkert for Firenzes ambassadør i Padova, og skænkede den derefter til storhertugen af Firenze. Et andet eksemplar blev sendt til Venezias byråd, ledsaget af et skrift om instrumentets betydning for søfart og astronomi. Senatet svarede med at tredoble hans gage og gøre hans professorat livsvarigt.

Før Galileo begyndte at dele kikkerter ud, havde han naturligvis selv grundigt prøvet, hvad det nye vidunderlige instrument kunne bruges til, og hvad han havde fundet ud af, var endnu mere vidunderligt end instrumentet. Han fandt blandt andet ud af, at månen var en kugleformet klode ligesom jorden, og at både den og jorden bevægede sig rundt om solen. Mælkevejen er ikke en lysende tåge, men et utal af stjerner som bevæger sig.

I 1616 vedtog en kirkelig domstol i Rom, at læren om jordens bevægelse er kættersk og stridende mod biblen. Derfor fik Galileo en advarsel mod at fremture i sin vranglære. I 1632 udgav han med pavens tilladelse et værk om de to verdenssystemer, som vakte en storm uden lige. 1633 måtte så den 69-årige Galileo forlade Firenze og begive sig til Rom for at forsvare sig mod en anklage for vranglære og kætteri.

Processen trak ud i flere måneder, og Galileo blev trods sin høje alder underkastet tortur. Det endte med at den forpinte, nu 70-årige videnskabsmand over for en frygtindgydende forsamling af kardinaler, gejstlige og lærde højtideligt måtte afsværge sin lære, om at jorden bevæger sig om solen. Galileo gjorde det, men han skal mumlende, ligesom i en parentes, have tilføjet: "Men den bevæger sig nu alligevel!".

Galileos mest kætterske værker blev sat på listen over forbudte bøger, hvorfra de først blev fjernet i 1835. Da han omsider døde i 1642, fik han ikke en offentlig begravelse, fordi kirken mente, at han skulle gå bort i glemsel. Det kom han nu alligevel ikke til.

Kirkens fordømmelse af Galilei blev først ophævet i 1992, ved paveligt dekret af Pave Johannes Poul II.