Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG
Roskilde festival 2006

LØRDAG d. 24. juni 2006

 

Vi tog tidligt hjemmefra til Roskilde festivalområdet, for at blive checket ind og få armbånd på. Vi kørte efter GPS´en og havnede midt i Roskilde veVi tog tidligt hjemmefra til Roskilde festivalområdet, for at blive checket ind og få armbånd på. Vi kørte efter GPS´en og havnede midt i Roskilde ved Domkirken. Havde hundene med, og det var ikke let at gå rundt med dem i folkemængden. Der var loppemarked og de nyudsprungne studenter kom kørende ind på torvet i militærjeeps og stillede sig midt i springvandet. Nå, vi fandt ud af, at der var flere Maglegårdveje i Roskilde, og vi var ikke de første, der var kørt det forkerte sted hen.

 

Lisbeth guidede os ud til det sted ved festivalområdet hvor indcheckningen fandt sted. Det var i en stald, og da vi stod i kø for at komme ind dukkede Jesper op. Vi fik vores armbånd, var lige henne for at se om vi kunne træffe Lisbeth, men hun underviste. Vi havde ikke meget tid, for vi skulle til fødselsdag hos Zenia og Flemming.

 

 

Dér hyggede vi os i haven og nød solen.ddagen, hvor vi fik lækker lammesteg og jordbær med fløde, klokken 23 tog vi hjem.

 

SØNDAG d. 25. juni 2006

 

Sov til klokken 10 og tog til Roskilde igen for at se på campingmulighederne og sætte telt op, hvis jeg havde lyst til at blive der. Vi fandt pladsen 7 km. væk fra festivalpladsen, det var en pløjemark, men der var toiletter, bad, strøm og boder, så det var jo mere end forventet. Vi fik anvist en plads, men så kom Bjørn i tanke om at stolene og teltstængerne lå derhjemme. Han efterlod mig på en tom plads med et bord og en skammel at sidde på. Det var nu min egen ide, og det var rigtig sjovt at sidde dér og kikke, medens der kom flere og flere campister. Bjørn skulle have haft børnene med tilbage, men de var ikke hjemme endnu, så han kom alene med de manglende ting. Vi fik sat teltet op. Det tog noget tid, for selvfølgelig kunne vi ikke huske hvordan stængerne skulle samles ! Vi betalte for strømmen - det kostede 500 kr. for hele ugen.

 

 

Så tog vi camperen ud til Bo for at hente børn. De havde glædet sig hele dagen, og var rigtig blevet pyntet til vi kom. Det holdt nu ikke så længe, for da vi kom hjem  skulle børnene straks i gang med at vande alle planterne. Klokken var mange og de var sultne, så vi bestilte pizza, og sad på terrassen og spiste. Det var utrolig varmt og lummert, og børnene var nu godt varme og beskidte, så de kom i karbad og sad og legede og sang dér i næsten en time. Så var de ellers klar til at komme i seng og sov med det samme.

Jeg havde travlt med at pakke, for jeg havde bestemt mig til at blive i Roskilde hele ugen.

 

MANDAG d. 26. juni 2006

 

Bjørn vækkede mig klokken 8 - jeg sov som en sten endnu. Han tog på arbejde og jeg hyggede mig med børnene. Efter morgenmaden gjorde Sara og jeg rent, medens Mathias fik lov at spille computerspil. Det var stadig lummert og endelig begyndte det at regne og lidt torden hørte vi da også.

 

Klokken 12 fik de resten af pizzaerne til frokost og fik lov at se Spiderman.

 

Vi ventede Bjørn klokken 13 og børnene var allerede trætte og utålmodige, fordi de glædede sig til at se Lisbeth på Roskilde festival. Bjørn kunne ikke være hjemme før 13.30, men vi kom af sted i to biler, og tog først til campingpladsen. Det havde jo også regnet i Roskilde og marken var blevet pløret, med det resultat, at vi sad fast i den rende der var gravet til el-kablerne. Straks kom der en masse og hjalp med at skubbe bilen fri. Den kom dog til at stå en smule skråt i forhold til teltet, men det var der ikke noget at gøre ved ! Sara synes det var svært at forstå, at bilen nu var blevet en campingvogn. Begge børn var meget trætte og ret pjevsede, men de fik slappet lidt af. Lisbeth havde møde fra 15 til 15.30, men bagefter mødtes vi med hende i check ind. I bilen nåede Sara at falde i dyb søvn, men hun klarede det fint, og gensynsglæden var stor da Lisbeth kom os i møde.

Så blev vi ellers vist frem for alle hendes medansvarlige, vi så Lisbeths campingvogn, og bagefter var vi ude og se aktiviteterne på pladsen. Selv om vi har hørt meget om festivalen, så bliver man alligevel overrasket over den enorme organisation.

 

 

De frivillige tager sig af langt flere detaljer end man forestiller sig, og alle vegne omkring os var de i gang med at gøre klar til på torsdag - det lignede kaos !

 

og ved orange scene er der travlhed

På campingområdet var der fuldt gang i den med et mylder af mennesker i og omkring alle de små telte. Det er altså sjovt det her.

Vi var inviteret med til fællesspisningen, der hver gang blev introduceret med musik.

 

 Lisbeth havde fået spisebilletter til os, og menuen var sammenkogt ret, kartofler, salat og en pære til dessert. Det smagte fint, og børnene spiste sig mætte. Så blev Lisbeth kaldt ud til et problem, og vi tog afsked ved kontoret. Jeg blev sat af på campingpladsen, og Bjørn kørte hjemad med Sara og Mathias, da de lige var blevet soigneret lidt. Sara havde mudder overalt. De faldt i søvn på vej hjem til Bo, og hundene var vist glade for at se Bjørn da han endelig var hjemme. Jeg havde det jo let: Sad i teltet med chips og vin ( da jeg endelig havde fundet en proptrækker ) og lyttede til snakken og musikken på pladsen. Sov lige efter midnat og faldt i søvn uden problemer.

 

TIRSDAG d. 27. juni 2006

 

Vågnede lidt over 8, havde sovet pragtfuldt. Det var koldt og blæsende, så jeg slappede af i teltet. Havde tænkt mig at tage bussen til festivalområdet ved 12-tiden, men tiden gik hurtigt med konstant SMS kontakt til Bjørn og besøg af Lisbeth og Cliff. Jeg besluttede derfor at vente til Bjørn kom, så vi kunne tage sammen ind til festivalområdet. Lavede mig nogle lækre sandwich til frokost, og ved 15-tiden tog jeg en lille lur. Det er en rigtig opladningsdag i dag. Blev vækket kvarter i fire af Bjørn, som fortalte han var på vej. Havde Fernet Branca med, så vi fik et lille glas, før vi kørte fra campingpladsen. Lisbeth var ude på sit ansvarsområde for at få fat i 2 frivillige medarbejdere, som ikke fulgte reglerne og derfor skulle udelukkes fra festivalen. Dette tog sin tid, for de stak af og blev først fundet flere timer efter.

 

 

I medens gik vi en lang tur, for at se hvordan arbejdet skred frem. Endnu svært at se hvordan de skulle nå det hele til på torsdag. På campingområdet begyndte de mange bosættelser at sætte sine spor: Flere steder lugter der voldsomt af tis, selv om det har småregnet lidt i dag, og det flyder med affald. Stemningen ude på pladsen var lidt forskellig, i nogle områder virkede det temmelig råt, og ikke som et sted man ønskede ens teenager skulle opholde sig i flere dage. Det er dog også tydeligt at mange af de unge har klædt sig ud til festivalen, med farvet hår og laset tøj, og sikkert er anderledes til hverdag.

De kommer helt sikkert af med en masse overskydende energi i disse dage.

 

Der var arrangeret festival cup, hvor de forskellige serviceområder spillede fodbold mod hinanden.

 

Lisbeth skulle spille fodbold, så det måtte vi opleve.

Hun var dog stadig ude på pladsen, da de startede kl. 19.30, men dukkede op til deres anden kamp, hvor de skulle spille mod sidste års vindere.

 

 

På trods af opbakning fra "campingholdet" kom hun dog aldrig på banen, og det var vist meget godt for de havde svært nok ved at tackle det andet hold, som vandt 2-0.

 

Der var mange fantasifulde udklædninger, et hold havde også deres eget heppekor

Resultattavlen er udfyldt og finalen blev vundet overbevisende af dem fra Depot 1
 
Lisbeth så noget træt ud i dag. Havde kun sovet 3 timer i går nat, men strålede og nød det. Vi var først tilbage ved teltet klokken 22, så Bjørn tog straks hjem til hundene. Jeg lavede mig en lækker salat med skinke, hvidløg og det hele. Bagefter så jeg film i bilen, og sov vist ikke før ved 2-tiden, hvor der også blev lidt mere stille på pladsen.   

ONSDAG d. 28. juni 2006

Sov helt til klokken 10 - det var på tide at komme i bad, men opdager jeg har to flasker balsam og ingen shampoo !

 

 

Badene lå oppe i det stribede telt. Der var seks brusebade, så der var plads nok. Brugte en af mine badebilletter til varmt bad, meeen så varmt var det altså heller ikke. Jeg vaskede hår i håndsæbe, det skummede godt nok, men var ikke til at skylle ud igen.

Dagen startede med 13 grader og sneg sig op til 15,5 da solen lige kom frem i to minutter, så det er en kold dag i dag.

Der er derfor ret stille på pladsen, de fleste sidder inde i deres telte eller campingvogne.

Jeg gik en lang tur, for at tage billeder.

Det begyndte at småregne, så jeg satte mig i forteltet og læste i min bog.

Og så var klokken snart så mange, at Bjørn var på vej.

 

 

Først var vi rundt for at se hvor langt de var kommet på festivalpladsen.

 

 

Lyd- og lysprøver på Orange scene

 

 

Her er det "ballroom", der er ved at være klar til festlighederne starter.

 

Der er dekoreret med graffiti på alle stakitterne, den ene mere flot end den anden

 

 . . . men især denne var ekstraordinær flot, og vi havde mulighed for at se kunstneren arbejde og rose hans værk.

 

Lisbeth var til møde, så vi tog ind til Roskilde og spiste på en rigtig dejlig restaurant, hvor man ikke behøvede at være så pænt klædt på ( jeg har haft det samme tøj på i 3 dage ).

 

Bagefter skulle vi møde Lisbeth på campingområdet i sektor K. Vi havde lidt problemer med at finde hen til K, så vi kom vidt omkring i campingområdet.

Her dagen før festivalpladsen skulle åbne ankom der endnu flere deltagere, og det begyndte at knibe med at finde plads til teltene.

 

 

Bjørn fik mødte den ungdomsansvarlige fra HK, der også lige var ankommet.

Man kunne mærke stemningen stige, alle de unge mennesker glædede sig.

 

Da vi nåede agora K måtte vi gå efter et flag for at finde Lisbeth. Hér blev vi præsenteret for alle vennerne fra de forrige år.

 

Vi var herefter bare mor og far.

Der blev drukket tæt og sunget, og jeg faldt ned af ølkassen, dog ikke fordi jeg var fuld, det var fordi den stod skråt, men straks var "mor" gået kold, ligesom Jimmi, der lå kold inde i et telt, og kun lige vågnede op da han brækkede sig og tissede i bukserne. Hvor de dog hygger sig de unge! Nå, det blander vi os jo ikke i, så må vi jo hellere holde os væk.

 

Vi ventede faktisk på, at Flemming skulle slutte sig til os, men det tog for lang tid, og vi blev nødt til at bryde op, fordi Bjørn skulle videre hjem til hundene. I dag havde Naja spist hans sutter, hundene har ellers taget det rimelig pænt i løbet af ugen. Nu sidder jeg i teltet, det er mørkt, temperaturen er 12 grader, men der er fuld gang i den på campingpladsen, forventningerne er store og stemningen stiger fortsat. Nej hvor bliver der sunget!

Det bliver spændende i morgen, når portene slås op for festivaldeltagerne.

Det har været en kæmpe oplevelse, at følge de mange forberedelser til festen.

 

TORSDAG d. 29. juni 2006

 

Vågnede op klokken 10 med naboer i forhaven, der er kommet en masse campere i nat og de fortsætter med at komme i en stadig strøm. Dagen startede med solskin, men snart blev det overskyet og de sædvanlige 15 grader, så på med det varme tøj igen. Lavede faktisk ingenting hele dagen, bortset fra at vaske mig, spise lidt og drikke kaffe.

 

Da Bjørn kom tog vi med det samme op til festivalpladsen, for at se når de åbnede portene for publikum.

 

Alle venter, Lisbeth får at vide at den ene port ikke kunne holde til presset

 

. . . og nu kommer de løbende ind

 

 

 

 

Hermed er festivalen åben !

 

 

Der var mange kiltklædte fyre på festivalen.

 

Vi hilste lige på Max, der var godt i gang med arbejdet i "Mor Tove". Vi var en tur inde i "Rom og Cigar", hvor jeg fik en frozen drink med jordbær og rom.

 

Så gik vi hen til tribunen overfor Orange scene, hvor vi skulle mødes med Lisbeth og hendes hold, for at høre den første store koncert.

 

Nu er Lisbeth dukket op, og klokken 18 præcis startede koncerten med "Magtens korridorer"

 

De var gode

Der blev sunget med på de kendte sange

 

Vi blev inviteret med hen og spise i "Okseboden".

 

 

Cliff havde sine venner med.

 

De fejrede Polterabend for Lange.

Han er hér på billedet, og ser allerede ud til at nyde det.

Og vennerne sørgede da også for at han fik en uforglemmelig aften

 

 

Da alle medarbejderne fra "camping" efterhånden var blevet samlet, var det et meget langt bord til et stort selskab - rigtig hyggeligt og dejligt.

 

 

Da vi havde spist gik Bjørn og jeg ud for at finde Flemming, så vi kunne overvære den næste koncert sammen med ham

 

Det var Guns N´ Roses, vi skulle høre, og vi havde tid nok til at snakke, for forsangeren Axl skulle lige havde sat håret, og startede derfor næsDet var Guns N´ Roses, vi skulle høre, og vi havde tid nok til at snakke, for forsangeren Axl skulle lige havde sat håret, og startede derfor næsten en time for sent, det var uforskammet. Der var en del der gik igen, og det havde jeg nok også mest lyst til, men vi havde det nu meget sjovt sammen med Flemming, Peter og ??? i ventetiden.

 

Endelig dukkede han op på scenentom: 0">

Der var mange langtrukne instrumentelle solonumre, men Axl Rose præsterede da 3 - 4 gode numre og tilskuerne jublede.

 

Bjørn kørte mig tilbage da koncerten var slut - det var næsten midnat, og jeg fik et stort knus og blev budt velkommen tilbage af den unge mand ved porten. t-align:left">FREDAG d. 30. juni 2006

 

Blev vækket klokken 7, af en sol der strålede fra en fuldstændig blå himmel. Tog et langt varmt bad og sad og nød solen. 

 

Svenskerne ved siden af mig havde købt en pavillon, som de havde store problemer med at få sat op, men det lykkedes da til sidst.

 

Tog bussen til festivalpladsen. Endestationen ligger i øst, så man skal gennem campingområdet. Det er næsten ikke til at trække vejret når man går på ruten langs hegnet fordi alle drengene - og nogle få piger - tisser der.

 

Jeg var flere steder og høre musik:

Stod udenfor Odeon og hørte rockorkesteret "Veto".

 

 

Så kom jeg hen til Ballroom, hvor Babar Luck underholdte med blandet musik

 

 - en morsom fyr at se og høre på.rgin: 0 0in; ">

Efter ham kom Ba Cissoko på scenen.

Efter ham kom Ba Cissoko på scenen.

Ba Cissoko er forsangeren, og 4-mands bandet er opkaldt efter ham. Gruppen kommer fra Marseilles, men musikerne stammer oprindelig fra Guinea, den lille stat på Afrikas vestkyst syd for Senegal. De spiller på det traditionelle afrikanske instrument kora. Bandet er bl.a. kendt som "Vestafrika møder Jimi Hendrix", en hentydning til det hurtige spil på den hjemmebyggede elektriske kora, som et af medlemmerne spiller på. Det var en oplevelse at høre dem. Jeg sad lige indenfor døren til teltet, så jeg også kunne få sol, og snakkede med et par på min egen alder.

 

Der var gang i den ved "Den røde scene", hvor Peter Mygind styrede karaoke. lign="center">

 

Der var to deltagere der sang aldeles pragtfuldt, så bifaldet var stort, den ene blev båret i triumf fra scenen.

 

Nu tog jeg bussen tilbage til campingpladsen for at få frokost og vente på Bjørn. Han kom klokken 17 og vi tog sammen ind og mødte først Lisbeth, oNu tog jeg bussen tilbage til campingpladsen for at få frokost og vente på Bjørn. Han kom klokken 17 og vi tog sammen ind og mødte først Lisbeth, og gik så hen til Flemming, der var på arbejde i merchandise. Vi købte nogle lækre festivaljakker hos ham, - vandtætte, termojakker !

Det var så heldigt, at den merchandise Flemming arbejdede i, lå lige til højre for Orange scene, så der blev vi stående, og overværede koncerten med Morissey.

 

Stephen Patrick Morrissey

Da han gik på Orange Scene klokken 19.00 fredag aften, skinnede solen gennem de spredte skyer. Morrissey og hans fem mand store band gav en strålende koncert.

 

Den sidste del af koncerten hørte vi dog fra denne restaurant inde i medarbejderområdet. Vi var blevet sultne, og ville fejre at Bjørn nu havde ferie, derfor valgte vi en rigtig god restaurant. Maden og vinen var dejlig. Lisbeth kom forbi og inviterede os til fest ved campingkontoret, men først skulle jeg altså hen og høre Bob Dylan på Orange scene"601" height="451">

Stillede os igen ved merchandise, hvor der var rigtig hyggestemning

 

Mærkeligt at høre den kendte stemme, og se ham i virkeligheden som 65 årig

 

Jeg fik nu ikke mulighed for at høre hele koncerten, for vi havde jo lovet at komme hen til Lisbeth. Regnede med at jeg også kunne høre musikken henne ved campingkontoret. Det kneb det nu lidt med, for der var højt humør, og snakken gik - motorcykler, paintball, Louise´s eksamen, andre forældre kom til.

Jeg fik to specielt lavede drinks, og det må jeg sige ! Bjørn tog hjem, og jeg gik videre sammen med de unge. Vi var inde i Lounge – eller Bar'n, som den også kom til at hedde, og var ved at blive væk fra hinanden i menneskemængden, medens vi stred os gennem mørket og dynger af sand. Sådan følte jeg det i hvert fald efter de to stærke drinks. Klokken 1 stod vi samlet udenfor, det var koldt og da Cliff tilbød mig en øl, måtte jeg indrømme at jeg havde fået nok. Så jeg opgav at vente til klokken 2 med at høre Kashmir. Cliff og Lisbeth fulgte mig til udgangen, og så insisterede jeg på selv at gå gennem campingområdet hen til bussen. Det var da heller ikke noget problem. I bussen blev jeg underholdt af en svensker, der snakkede hele vejen. Fandt teltet med lidt besvær, og så faldt jeg omkuld

- puh ha sikke en dag !

 

Koncerten med Kashmir på Arena havde ellers været alle tiders - fortalte Flemming

 

LØRDAG d. 1. juli 2006

 

Sov til klokken 10, det var pragtfuldt vejr.

Bjørn kom og vi tog ind til festivalpladsen.

 Det tog tid at komme frem til hæveautomaten

Studenter sangforeningen bød på muntre danske sange.
Sangkoret er stiftet i 1839, og gør meget for at bevare de musikalske traditioner
 
Det var så morsomt at se de velklædte herrer bevæge sig rundt blandt de øvrige festivaldeltagere, og de sang pragtfuldt og virkelig inspirerende

Det er meget varmt i dag - så der er trængsel i skyggen

Vi købte vores mad rundt omkring ved boderne, for at prøve lidt forskelligt.
Bjørn kunne nu bedst lide de Skiburgers de solgte, så dem spiste han to af.
Musikken fulgte vi på afstand, gik blot rundt og hørte lidt hér lidt dér, nød stemningen og alle de glade deltagere, der sad rundt omkring i klynger og nød solen.
 
Deftones på Orange scene

Vi har lige været inde og få en drink sammen med Max

så derfor kunne vi jo lige så godt fortsætte - med en Pina colada

i kokosnød og med det hele !
 
 Hen på aftenen fulgtes vi med Lisbeth og hendes kolleger, og der fik vi igen burger og mere øl - det hele smagte bare så dejligt. Men til sidst var vi godt trætte, havde faktisk gået rundt i 9 timer, og var enige om, at det måtte være nok for i dag. Så jeg blev sat af på campingpladsen ved 23 tiden. For første gang havde jeg lidt svært ved at falde i søvn, der var nogle der havde fået rigeligt meget at drikke og skændtes højlydt.
 

SØNDAG d. 2. juli 2006

 

Blev vækket p.g.a. varmen allerede klokken 7.30.

Lidt træt af festivallivet og begynder at glæde mig til at komme hjem.

 

Så da Bjørn dukkede op, var jeg allerede ved at pakke sammen. Vi tog teltet ned og kørte ind til festivalpladsen.

I dag var det svært at få en parkeringsplads, fordi der var endnu flere deltagere på grund af éndagsbilletter og gratis adgang for pensionister m.fl.

 

Vi mødtes med Lisbeth og Cliff ved badesøen.

Hér er Lisbeth lige sprunget i vandet.

Dejligt !

Vi kørte sammen i en kassebil fra badesøen gennem campingområdet og til campingkontoret, hvor vi igen sad i gårdhaven og hyggede os lidt med de dejlige frivillige vi havde lært at kende, og fik sagt tak for denne gang, før vi gik videre rundt og lyttede til musik.

Her går vi forbi Skriftestolen

 

Hen til Rom og Cigar, hvor stemningen var høj, vi tog en rom og kaffe - Bjørn fik også en cigar. Vi snakkede lidt med en ældre mand og

med en flok glade australiere, der stjal hele billedet med deres udklædning og brede australske accent. De havde haft en pragtfuld festival !

Venter på det skotske band Franz Ferdinand på Orange scene

Der er godt nok mange mennesker, Lisbeth havde sagt hun ville komme hér

men havde for travl med at opretholde ro og orden, så det var OK, vi mødte Flemming i stedet og gik lidt rundt sammen med ham.
 

 
Efter Franz Ferdinand skulle Roger Waters opføre ’Dark Side Of The Moon’ 33 år efter den blev spillet første gang.

Så vi stillede op i god tid

og nu er koncerten i fuld gang

Den kvindelige sanger havde flere solonumre. Det lød fantastisk og hun fik velfortjente bifald
 
Den nu 62-årige britiske musiker Roger Waters - han er da imponerende ikke ?
 

Waters startede med numre fra "’The Wall"

 

og fortsattte med "Shine On You Crazy Diamond" og ’Wish You Were Here" m.fl. - det var perfekt

 

Allerede hér 22.30 startede afbrændingerne ude på campingpladsen, så de frivillige fik ikke set ret meget til Roger Waters. Alle blev kaldt ud for at holde ro og slukke brande - vi gik med et kort øjeblik
 

Der var godt nok mange, der fik travlt med at redde deres ting

 

Jeg tog kun lige et par billeder - med masser af støv hængende i luften

 

Og så kunne Bjørn og jeg gå tilbage til koncerten

- de frivillige kom først i seng klokken 5 næste morgen, men det havde egentlig ikke været slemt - sagde de

 

Sikke en afslutning på Roskilde Festival 2006

 
og så gik det hjemad

Hej mor

Politiet sagde det havde været den mest rolige Roskilde Festival - og de havde også selv nydt det
 
Jeg fik en overvældende modtagelse af hundene, da vi kom hjem.
Naja peb og tissede lidt på gulvet da hun så mig, så glad blev hun.

Tilbage til toppen

Tilbage til toppen