Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG

Onsdag d. 17. april

I dag blev vi enige om at gå ind mod centrum.

Smuk bourgonvillae

Krydsede denne boulevard med triumfbuen smukt ned for enden

Og gik videre til Placa de Catalunya

Hvor gågaden La Rambla starter (som vores Strøget der hjemme)

Forbi paraplyhuset

De lokale kalder huset "Casa dels Paraigües". 

Foruden paraplyer er huset dekoreret med en kinesisk drage, dette smukke hus er bygget i slutningen af 1800-tallet, og ser ud til at passe ganske godt ind i denne skæve by


Midtvejs på Ramblaen var vi så lige inde i torvehallen La Boqueria

Der var virkelig vildt mange mennesker

Der er alt fra frisk frugt til streetfood, krydderier og enorme fisk på frost

Der er også små ‘restauranter’ inde på markedet, hvor man kan sidde ved baren og se sin fisk blive tilberedt.

Der var gang i blomstersalget alle vegne p.g.a. den kommende Sant Jordi festival d. 23. april

Det er en meget populær festival, der kombinerer kultur og romantik, der fejrer både World Book Day og Valentinsdag .

På denne dag er det skik for par at udveksle gaver: mændene får en bog, og kvinderne får en rose. Dette har dog udviklet sig over tid, så både mænd og kvinder kan modtage bøger og roser .

Bog- og blomsterboder er sat op langs Barcelonas gader . Gaderne fyldes med mennesker, der går rundt i boder og leder efter en gave til deres elskede og også til deres familie og venner. Du finder de seneste udgivelser, ser kendte kunstnere signere kopier af deres bøger og dufter selvfølgelig duften af ​​roserne.

Vi går lidt ind i det gotiske kvarter

Af smalle gader, og havner på

Plaça Reial

Denne plads er så smuk, at det ikke er underligt, at den blev navngivet "royal" (real catalansk for kongelig). Den elegante stemning på Plaça Reial fremhæves af springvandet, gadelamperne og palmerne, og det er et af Barcelonas travleste, mest livlige steder, især om natten.

I omkring 1835 forsvandt mange af Barcelonas religiøse bygninger som følge af konfiskation af ejendomme. Dette var tilfældet med det tidligere kapucinerkloster, som blev revet ned og efterlod en enorm ledig grund. Den nuværende Plaça Reial blev bygget et par år senere. Arkitekten var Francesc Molina, og han tegnede et luksuriøst torv med det formål at hylde monarkiet. Kong Ferdinand VII, som var konge på det tidspunkt, skulle foreviges som en statue, der forestillede ham på hesteryg midt på pladsen. Monumentet blev aldrig til noget, og i stedet står springvandet til de tre nåder. De to gadelygter på begge sider af den centrale springvand er designet af den unge Antoni Gaudí. Overgivet af en bevinget hjelm og en drage blev de sat på plads i 1879. Omkring dem pryder de kongelige palmer pladsen og giver den et eksotisk præg. Der er ensartede, ædle bygninger på hver side med søjlehaller og terracotta dekorationer. De var hjemsted for vigtige Barcelona-familier, selvom dette luksuriøse udseende er blevet noget nedtonet af en mere bohemeagtig atmosfære.

I dag er pladsen et travlt nattelivscenter, og søjlegangene skjuler restauranter, barer og nogle af Barcelonas mest populære nattesteder.

Vi sad på restauranten nede til venstre: CERVECERIA CANARIAS,SCP

Fik øl, vin og en portion æg og pølse til deling - det var perfekt

Vi er gået videre- og her ligger

Plaça de Sant Jaum

Pladsen er opkaldt efter Jaume I, som grundlagde Barcelonas byråd i det 13. århundrede - Council of Hundreds, som lancerede byens selvstyre.

 Nu er rådhuset og Cataloniens regeringsbygning (Generalitat) placeret på pladsen.

Det ligger der, hvor der allerede i romertiden var et Forum og et tempel.
Senere - i middelalderen - lå kirken San Jaume med en kirkegård på pladsen.


Rådhuset blev oprindelig bygget i det XIV århundrede. Ved indgangen i nicherne er der statuer af førnævnte Jaume I og J. Fivelier,

Over for rådhuset ligger Paladset for Cataloniens regering, Der er ingen skulpturer på bygningen, men på balkonen foran hovedindgangen er der et billede af sant George (Jordi), Cataloniens symbol.

Så Plaça de Sant Jaume udgør således hjertet i både byens og regionens administration og styre. Plaça de Sant Jaume hed på et tidspunkt "Forfatningspladsen", hvilket også fremgår af en plakette på rådhusets facade.

Det er her og i naboregeringsbygningen, at de vigtigste tilhængere af catalansk uafhængighed sidder og ikke lader regeringen i Madrid sove fredeligt.

Bygningen er udsmykket med roser p.g.a. festivallen

Nu gik vi nordpå langs gamle kloster- og kirkemure

Et kik ind i klosterhaven

Og kommer ud på pladsen foran domkirken

I midten af Barri Gotic, det gotiske kvarter i Barcelona, ligger et af de mest fantastiske eksempler på middelalderlig arkitektur i Europa

Denne plads har huset mange religiøse bygningsværker gennem århundrederne. I 343 e. Kr. dominerede en romersk basilika grunden, men den blev senere revet ned af maurerne i 985 e. Kr. I 1058 blev en romersk katedral færdig på stedet, og denne blev 300 år senere en del af La Seu

Katedralen i Barcelona

 Katedralen er sæde for ærkebiskoppen af Barcelona i Spanien. Selve byggeriet af katedralen blev påbegyndt under Kong Jaume II, men skred kun langsomt frem pga. de mange krige, epidemier og andre sygdomme der plagede Europa i denne periode. Byggeriet fortsatte indtil så sent som i slutningen af det nittende århundrede, hvor den nuværende facade blev bygget, men det endelige resultat overstrålede langt alle besværlighederne, der prægede selve byggeriet af katedralen.

Med sit mere end 70 meter lange centrale spir der rager 90 meter op i luften, er La Seu en af de største religiøse konstruktioner i Europa. Dog er størrelsen ikke den primære grund til, at kirken er blevet så kendt, også den pragtfulde stil gør katedralen så unik. De ottekantede klokketårne, bygget mellem 1386 og 1393, er et andet eksempel på arkitekternes genialitet, og der er mange andre.

Den buede indgang er en samling af koncentriske cirkler placeret ind i hinanden, hvilket giver konstruktionen et udseende, der er usædvanligt selv i sammenligning med andre gotiske kirker. Selvom motivet er brugt andre steder, er det sjældent brugt med så megen omtanke og ynde.

Når man først træder indenfor, er det første der slår en, de fantastiske træudskæringer på alle væggene. I et sidekapel hænger et kors, der er blevet fjernet fra et gammelt skib – en galeon, der tog del i slaget ved Lepanto i 1571. Kristus-figuren på korset tilter mod højre. Ifølge de spanske sagn skyldes bevægelsen, at figuren søgte at undgå en kanonkugle der blev affyret under konflikten. Andre kapeller i katedralen fortæller lignende fantastiske og interessante historier.

Under alteret er der en krypt, som angiveligt skulle huse legemet af St. Eulalia, den 13 år gamle martyr, som senere blev skytshelgen for Barcelona. Ifølge sagnet blev hun slået ihjel på et torv under romernes styre, da hun blev kørt over af en trillebør fyldt med knive. Det er derfor usandsynligt, at sarkofagen rummer meget. Andre versioner fortæller, hvordan hun blev brændt på bålet pga. sin kristne tro, hvilket ikke var almindeligt i den romerske periode. Men som med så mange andre sagn og legender er historien ofte langt vigtigere end fakta

Klostret i katedralen 

Klostret er tilegnet Santa Eulália

Man kan se klostret med springvand, haver og det lille kapel, hvor der er gæs. Gæssenes formål var at advarede mod ubudne gæster og tyve.

Der er altid 13 gæs i den centrale klostergård. Hver gås repræsenterer et år i Santa Eulalias liv.

Vi forlader pladsen

Og går videre nord på

Den største catalonske bank holder til i denne statelige bygning

Vi ville herfra hen imod triumfbuen

Pæne steder

- og mindre pæne

men nu kom vi ud til den flotte park op mod triumfbuen

Arc de Triomf

Triumfbuen Arc de Triomf er et af de mest kendte landemærker i Barcelona. Monumentet blev indviet i 1888 til verdensudstillingen i Barcelona. Udstillingen fyldte en stor del af Parc de la Ciutadella, som Arc de Triomf blev en indgang til. Monumentet blev tegnet af arkitekten Josep Vilaseca.

Ved Arc de Triomf ligger metroen af samme navn.

Pau Claris

Statue af Pau Claris  ( 1. januar 1586 – 27. februar 1641) var en catalansk advokat, præst og 94. præsident for generaldeputationen i Catalonien ved begyndelsen af ​​det catalanske oprør . Den 16. januar 1641 udråbte han den catalanske republik under beskyttelse af Frankrig.

Vi gik lidt rundt i parken, og tog derefter metroen tilbage til La Sagrada

Telefonen optalte 11.111 skridt !



Til aften spiste vi på restaurant "La Fonda Paisa" - det var min tur til at vælge



De bød på traditionelle colombianske retter i meget generøse portioner, ideelle til deling.



Vi fik d
agens suppe, og hovedret med stegt banan, salat, ris og kylling.

Især suppen var dejlig og meget mættende

God dag - meget afslappende

Tilbage til toppen