Onsdag d. 17. april
I dag blev vi enige om at gå ind mod centrum.
Smuk bourgonvillae
Krydsede denne boulevard med triumfbuen smukt ned for enden
Og gik videre til Placa de Catalunya
Hvor gågaden La Rambla starter (som vores Strøget der hjemme)
Forbi paraplyhuset
De lokale kalder huset "Casa dels Paraigües".
Foruden paraplyer er huset dekoreret med en kinesisk drage, dette
smukke hus er bygget i slutningen af 1800-tallet, og ser ud til at passe ganske
godt ind i denne skæve by
Midtvejs på Ramblaen var vi så lige inde i torvehallen La Boqueria
Der var
virkelig vildt mange mennesker
Der er alt fra frisk frugt til streetfood, krydderier og enorme fisk på
frost
Der
er også små ‘restauranter’ inde på markedet, hvor man kan sidde ved baren og se
sin fisk blive tilberedt.
Der var gang i blomstersalget alle vegne p.g.a. den kommende Sant Jordi
festival d. 23. april
Det er en meget populær festival, der kombinerer kultur og romantik,
der fejrer både World Book Day og Valentinsdag .
På denne dag er det skik for par at udveksle gaver: mændene får en bog,
og kvinderne får en rose. Dette har dog udviklet sig over tid, så både mænd og
kvinder kan modtage bøger og roser .
Bog- og blomsterboder er sat op langs Barcelonas gader
. Gaderne fyldes med mennesker, der går rundt i boder og leder efter en gave til
deres elskede og også til deres familie og venner. Du finder de seneste
udgivelser, ser kendte kunstnere signere kopier af deres bøger og dufter
selvfølgelig duften af roserne.
Vi går lidt ind i det gotiske kvarter
Af smalle gader, og havner på
Plaça Reial
Denne plads er så smuk, at det ikke er underligt, at den blev navngivet
"royal" (real catalansk for kongelig). Den elegante stemning på Plaça Reial
fremhæves af springvandet, gadelamperne og palmerne, og det er et af Barcelonas
travleste, mest livlige steder, især om natten.
I omkring 1835 forsvandt mange af Barcelonas religiøse bygninger som
følge af konfiskation af ejendomme. Dette var tilfældet med det tidligere
kapucinerkloster, som blev revet ned og efterlod en enorm ledig grund. Den
nuværende Plaça Reial blev bygget et par år senere. Arkitekten var Francesc
Molina, og han tegnede et luksuriøst torv med det formål at hylde monarkiet.
Kong Ferdinand VII, som var konge på det tidspunkt, skulle foreviges som en
statue, der forestillede ham på hesteryg midt på pladsen. Monumentet blev aldrig
til noget, og i stedet står springvandet til de tre nåder. De to gadelygter på
begge sider af den centrale springvand er designet af den unge Antoni Gaudí.
Overgivet af en bevinget hjelm og en drage blev de sat på plads i 1879. Omkring
dem pryder de kongelige palmer pladsen og giver den et eksotisk præg. Der er
ensartede, ædle bygninger på hver side med søjlehaller og terracotta
dekorationer. De var hjemsted for vigtige Barcelona-familier, selvom dette
luksuriøse udseende er blevet noget nedtonet af en mere bohemeagtig atmosfære.
I dag er pladsen et travlt nattelivscenter, og søjlegangene skjuler
restauranter, barer og nogle af Barcelonas mest populære nattesteder.
Vi sad på restauranten nede til venstre: CERVECERIA CANARIAS,SCP
Fik øl, vin og en portion æg og pølse til deling - det var perfekt
Vi er gået videre- og her ligger
Plaça de Sant Jaum
Pladsen er opkaldt efter Jaume I, som grundlagde Barcelonas byråd i det
13. århundrede - Council of Hundreds, som lancerede byens selvstyre.
Nu er rådhuset og Cataloniens regeringsbygning (Generalitat)
placeret på pladsen.
Det ligger der, hvor der allerede i romertiden var et Forum og et
tempel.
Senere - i middelalderen - lå kirken San Jaume med en kirkegård på pladsen.
Rådhuset blev oprindelig bygget i det XIV århundrede. Ved indgangen i nicherne
er der statuer af førnævnte Jaume I og J. Fivelier,
Over for rådhuset ligger Paladset for Cataloniens
regering, Der er ingen skulpturer på bygningen, men på balkonen
foran hovedindgangen er der et billede af sant George (Jordi),
Cataloniens symbol.
Så Plaça de Sant Jaume udgør således hjertet i både
byens og regionens administration og styre. Plaça de Sant Jaume
hed på et tidspunkt "Forfatningspladsen", hvilket også fremgår
af en plakette på rådhusets facade.
Det er her og i naboregeringsbygningen, at de vigtigste tilhængere af
catalansk uafhængighed sidder og ikke lader regeringen i Madrid sove fredeligt.
Bygningen er udsmykket med roser p.g.a. festivallen
Nu gik vi nordpå langs gamle kloster- og kirkemure
Et kik ind i klosterhaven
Og kommer ud på pladsen foran domkirken
I midten af Barri Gotic
, det gotiske kvarter i Barcelona,
ligger et af de mest fantastiske eksempler på middelalderlig arkitektur i Europa
Denne plads har huset mange religiøse bygningsværker gennem
århundrederne. I 343 e. Kr. dominerede en romersk basilika grunden, men den blev
senere revet ned af maurerne i 985 e. Kr. I 1058 blev en romersk katedral færdig
på stedet, og denne blev 300 år senere en del af La Seu
Katedralen i Barcelona
Katedralen er sæde for ærkebiskoppen af Barcelona i Spanien.
Selve byggeriet af katedralen blev påbegyndt under Kong Jaume II,
men skred kun langsomt frem pga. de mange krige, epidemier og andre sygdomme der
plagede Europa i denne periode. Byggeriet fortsatte indtil så sent som i
slutningen af det nittende århundrede, hvor den nuværende facade blev bygget,
men det endelige resultat overstrålede langt alle besværlighederne, der prægede
selve byggeriet af katedralen.
Med sit mere end 70 meter lange centrale spir der rager 90 meter op i luften,
er La Seu en af de største religiøse konstruktioner i Europa. Dog er størrelsen
ikke den primære grund til, at kirken er blevet så kendt, også den pragtfulde
stil gør katedralen så unik. De ottekantede klokketårne, bygget mellem 1386 og
1393, er et andet eksempel på arkitekternes genialitet, og der er mange andre.
Den buede indgang er en samling af koncentriske cirkler placeret ind i
hinanden, hvilket giver konstruktionen et udseende, der er usædvanligt selv i
sammenligning med andre gotiske kirker. Selvom motivet er brugt andre steder, er
det sjældent brugt med så megen omtanke og ynde.
Når man først træder indenfor, er det første der slår en, de
fantastiske træudskæringer på alle væggene. I et sidekapel hænger et kors, der
er blevet fjernet fra et gammelt skib – en galeon, der tog del i slaget ved
Lepanto i 1571. Kristus-figuren på korset tilter mod højre. Ifølge de spanske
sagn skyldes bevægelsen, at figuren søgte at undgå en kanonkugle der blev
affyret under konflikten. Andre kapeller i katedralen fortæller lignende
fantastiske og interessante historier.
Under alteret er der en krypt, som angiveligt skulle huse legemet af
St. Eulalia, den 13 år gamle martyr, som senere blev skytshelgen for Barcelona.
Ifølge sagnet blev hun slået ihjel på et torv under romernes styre, da hun blev
kørt over af en trillebør fyldt med knive. Det er derfor usandsynligt, at
sarkofagen rummer meget. Andre versioner fortæller, hvordan hun blev brændt på
bålet pga. sin kristne tro, hvilket ikke var almindeligt i den romerske periode.
Men som med så mange andre sagn og legender er historien ofte langt vigtigere
end fakta
Klostret i katedralen
Klostret er tilegnet Santa Eulália
Man kan se klostret med springvand, haver og det lille
kapel, hvor der er gæs. Gæssenes formål var at advarede mod
ubudne gæster og tyve.
Der er altid 13 gæs i den centrale klostergård. Hver gås
repræsenterer et år i Santa Eulalias liv.
Vi forlader pladsen
Og går videre nord på
Den største catalonske bank holder til i denne statelige bygning
Vi ville herfra hen imod triumfbuen
Pæne steder
- og mindre pæne
men nu kom vi ud til den flotte park op mod triumfbuen
Arc de Triomf
Triumfbuen Arc de Triomf er et af de mest kendte landemærker i Barcelona.
Monumentet blev indviet i 1888 til verdensudstillingen i Barcelona.
Udstillingen fyldte en stor del af Parc de la Ciutadella, som Arc de Triomf blev
en indgang til. Monumentet blev tegnet af arkitekten Josep Vilaseca.
Ved Arc de
Triomf ligger metroen af samme navn.
Pau Claris
Statue af Pau Claris ( 1. januar 1586 – 27. februar 1641) var
en catalansk advokat, præst og 94. præsident for generaldeputationen i
Catalonien ved begyndelsen af det catalanske oprør . Den 16. januar 1641
udråbte han den catalanske republik under beskyttelse af Frankrig.
Vi gik lidt rundt i parken, og tog derefter metroen tilbage til La Sagrada
Telefonen optalte 11.111 skridt !
Til aften spiste vi på restaurant "La Fonda Paisa"
- det var min
tur til at vælge
De bød på traditionelle colombianske retter i meget generøse portioner,
ideelle til deling.
Vi fik dagens suppe, og hovedret med stegt banan, salat, ris og kylling.
Især suppen var dejlig og meget mættende
God dag - meget afslappende