Fredag d. 19. april

Park Güell

Vores turistpas var udløbet, så vi købte billet til hop af/hop-på turistbusserne

Man skulle gå et stykke vej fra stoppestedet op til parken, af stejle gader. Vejret er skiftet og det er nu dejlig varmt

men det gik let nok, og vi kom frem til en indgang højere oppe på bjerget

Adgangsbilletterne var købt hjemmefra

Parkområdet ligger højt på den stejle, solrige bjergbakke El Carmel for foden af bjergene Collserola i bydelen Gràcia, lige ved siden af rigsmandskvarteret La Salud (catalansk: Helbredet). Grev Güell ville gerne udnytte det storslåede udsigt over byen helt ned til Middelhavet, samt den friske luft langt væk fra byens fabrikker. Parken inddrog to landsmandsgårde på bjergsiden, som Güell opkøbte fra Barcelonas borgmester, markisen de Marianao.

Vi gik straks længere op for at se udsigten

Parken blev bygget mellem årene 1900-1914 som bestillingsarbejde for forretningsmanden og Gaudis mæcen, greve Eusebi Güell, der gerne ville have et grønt, eksklusivt ejendomskompleks på stedet. Güell var stærkt inspireret af den engelske garden city-bevægelse - deraf det originale, engelsk-klingende navn Park Güell.[

I hele parkens udformning og udsmykning kan man se udtryk og symboler for Gaudis catalanske tilhørsforhold, interesse i mytologi og historie samt hans katolske tro, som han delte med parkens sponsor, Güell, som parken er opkaldt efter

Sten sætningerne er nøje udtænkt - alt er kunstigt anlagt

Der var allerede små ejendomme i området som Larrard-huset her fra det 17. århundrede.

Det går stadig op ad

smuk udsigt

Det store samlingspunkt er den kæmpemæssige terrasse, Plaça de la Natura, hvor besøgende har en unik udsigt over Barcelona, mens man slapper af på den meget lange og berømte bænk

Parken huser i dag flere dyrearter, såsom papegøjer, ugler, rovfugle og natsommerfuglen duehale

De små grønne pagegøjer vil gerne tage frø fra hånden

- og duerne selvfølgelig

De er så søde

Den er næsten usynlig mellem bladene

Der er "vores kirke" med den store kran

Taget ned mod nogle musikanter, der spillede guitar og dansede

Nu er vi oppe på det højeste punkt i parken - Ora Hill

Den store terrasse – Plaça de la Natura

Hovedværket i parken og det parken er mest kendt for er den store terrasse, eller Plaça de la Natura, hvor du også finder den utrolige mosaikbænk.

Terrassen var oprindeligt tiltænkt som markedsplads for beboerne og det er faktisk taget på skoven af de rillede søjler (84 i alt) der skaber en hal nedenunder kaldet Sala Hipóstila.

Det er også her du finder den kurvede bænk, som er dækket med keramiske fliser i alle verdens farver.
Det siges at være verdens længste bænk og det viser hvordan Gaudi arbejdede.

For eksempel tilpassede han bænkens vinkel så den er ergonomisk korrekt – han havde endda en arbejder siddende i en blød form for at få det helt perfekt. Han lavede også bænken kurvet som en slange, hvilket skabte private rum langs den meget lange bænk – alt er gennemtænkt når det kommer til Gaudi.

Fra terrassen har du udsigt ud over både Barcelona og Middelhavet.

De to små huse er indgangs pavillonerne

Pavillonerne ser helt eventyrlige ud med deres fantasifulde tagspir og keramiske tagsten, mens deres vægudsmykning, holdt i jordfarver, passer meget til parken og de naturlige omgivelser. Den ene af disse indgangspavilloner indeholder en permanent udstilling af Barcelonas Byhistoriske Museum, MUHBA, som fortæller om selve bygningen, parken og byens historie

Nu er vi nået ned under terrassen

Søjlerne er udformet som træer

Et fantastisk bygdningsværk

Sikke en fantasi

Så kommer vi ind i søjlehallen

Det var så den berømte dragetrappe

Vi har bevæget os oppe fra og er nu nede ved hovedindgangen

Godt vi gik den vej, for her er der sort af mennesker

Men vi fik et problem med at finde tilbage til stoppestedet, for vi kom ud på en hel anden vej.

Det krævede et pitstop på "Store Cafe", og så gik vi tilbage til udgangspunktet ned gennem byen.

Var tur oppe i lejligheden, og hvile os lidt, herefter hoppede vi igen på Gray line bussen, vi skulle lige se det stoppested vi missede - og resten af turen

Torre Andreu (La Rotonda)

Art nouveau, catalansk modernisme-arkitektur Bygget 1906-1909 arkitekt Adolf Ruiz Casamitjana og arkitekt Enric Sagnier.
Lluis Bru stod for al keramikarbejdet. Bygningen er nu fredet.

Bygningen blev oprindeligt opført til Dr. Salvador Andreu, som var en af ​​de vigtigste initiativtagere til urbaniseringen af ​​foden af ​​Mount Tibidabo.
Huset har fungeret som hotel og rehabiliteringsklinik.

Vi hoppede af på Plaça Catalunya for at holde pause og nyde solen

Turen gik videre ned til lystbådehavnen

Det er klip af videooptagelse - for det blæser meget her nede ved vandet

Det er så strandpromenaden - der må være pragtfuldt om sommeren

og så går  busturen tilbage til Sagrada Familia

Vi gik igen til Sabor cafe for at spise aftensmad. Nu ville vi virkelig prøve at spise tapas på lokal maner.

 Derfor bestilte vi forskellige retter fra spisekortet, men tjeneren advarede os - for så meget kunne vi umuligt spise ! Vi valgte så nogle af de retter han anbefalede os, og det var godt, for hver ret var faktisk rigeligt, selv når vi delte.

Der var næsten kun lokale stamkunder, det var hyggeligt, og i sig selv en anbefaling af restauranten.

Vi fik croketter, kartoffelpandekage med yderligere grøntsager, grillede tigerrejer med hvidløg og marinerede kyllingevinger, plus vand, øl og vin til for 360 kr.

- Og vi kunne slet ikke spise op.