Vi er taget på en heldags udflugt der kaldtes Vestkystens perler
Vores guide var en norsk kvinde, der forsøgte at tale blandet
skandivavisk, men hvis hun var i tvivl om nu alle var med, så
gentog hun sætningerne med et supplerende sprogbrug. Det gjorde
hun en del, Lisbeth synes det var irriterende - jeg synes det
var sødt !
Hun var meget begejstret, og vidste alt om Mallorca. Jeg kan
slet ikke huske det hele, men har optaget en del af hendes
informationer
Vi blev hentet ved hotellet, og så gik turen først mod Valdemossa
I bjergkæden Serra de Tramuntana er der en meget frodig dal
Her, 400 meter over havet, ligger byen Valldemossa
Valdemossa
Valldemossa er den højest beliggende by på Mallorca, og
samtidig en af de smukkeste.
Byen ligger mellem Tramuntana bjergene, og turen gennem den
frodige dal med mandel- og citrontræer er en fryd for øjet.
Byens navn har arabisk oprindelse, da byen under en 300 år
lang arabisk besættelse fik navnet ‘Valle de Mussa’. Araberne blev fordrevet fra
Mallorca i år 1229, og navnet blev ændret til Valldemossa.
Omkring 300 år senere (i 1531) blev Mallorcas første
helgeninde, Catalina Tomás, født i byen. Over hele byen ses utallige malerier af
hende, og hvert år finder der et optog sted til ære for hende.
De fleste huse i bybilledet er restaurerede i deres oprindelige stil,
og det er en oplevelse at slentre rundt i gaderne med turistbutikker, gallerier,
butikker, bagerier, caféer og restauranter.
Mange af husdørene er pyntet med blomster og billeder af helgeninden
Catalina Tomás.
Valldemossa er også berømt for de mange prominente personer, som har
boet i byen i kortere eller længere tid.
Ikke mindst den verdenskendte komponist Frédéric Chopin, der boede i
Valldemossa vinteren 1838-1839 sammen med sin kæreste, den franske forfatterinde
George Sand. Hun berettede om deres ophold i bogen ”En vinter på Mallorca”, som
naturligvis stadig sælges i byens turistbutikker
I år 2000 startede skuespilleren Michael Douglas projektet Costa Nord,
der både fungerer som kulturcenter og som inspirator til et bæredygtigt
Valldemossa. På Costa Nord, der ligger centralt i byen, er det også muligt at se
en 15 minutters film om Valldemossa, og det er naturligvis Michael Douglas, som
har lagt stemme til
Esglesia de Sant Bartolomeu
Kirken blev allerede bygget tilbage i 1248, godt 15 år efter den
catalanske erobring af Mallorca
Hver søndag morgen er der marked i byen, og her tilbydes
mange lokale fødevarer af høj kvalitet. Frugt, grøntsager, oste, skinke og 100%
mallorcinsk olivenolie er blandt topsælgerne. Det er også muligt at besøge flere
gårde i området og købe produkterne direkte fra producenterne.
Herfra tager bussen os med gennem gamle olivenlunde langs kysten.
Udsigten mod bjergene på den ene side og ud over det blå Middelhav på den
anden side er ubeskrivelig!
Sóller
Byen Sóller ligger i en dal imellem Tramuntana-bjergene.
Byens velstand er kommet som følge af produktion og eksport af
appelsiner
Byen er meget fransk inspireret
Sóller emmer af autenticitet og istandsatte bygninger lige fra de
hyggelige gader med byhusene til moderne arkitekturen på Plaza de la
Constitución, hvor Gaudís ideer var drivkraften.
Sant Bartolomé de Sóller
Det er da også en af hans arkitektelever – Joan Rubió, som står bag
kirkens og bankens facader
Vi venter nu på sporvognen,
som skal bringe os os med videre ned til havnebyen Puerto de Sóller.
Undervejs passerer vi de grønne og frodige citrusplantager, som har gjort
Sóller så berømt
Puerto de Sóller
Vi er fremme ved havnen, gik en kort tur og satte os derefter ved en
restaurant lige her og fik frokost Dejligt at slappe af og nyde solen, før vi
igen mødtes med de andre
Vi gik i gåsegang ud til bussen, der ventede på os lidt afsides
Kørte stærkt rundt om hjørnerne
og så var vi tilbage, og blev sat af ved hotellet
Vi har lige været ude og spise et let aftensmåltid
Igen sang ved stranden, men i dag er der meget stille - ingen danser, så derfor
sætter den forreste sanger sig hen til Lisbeth og synger for og med hende
Dejlig dag
|