Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG
Toscana del 4 - Tur til Siena

Vi kører sydøst mod Siena

Skønt vejr

Vi er nået til Siena, men parkeringen var et mareridt

Vi sad fast i en kø ned til betalingsanlægget

- men nu er det i orden, og vi trængte til en kop kaffe, før vi begav os op i byen

Siena

Siena er en af de mest kendte middelalderbyer i Toscana.

Byen ligger centralt placeret i hjertet af Toscana cirka 70 km syd for Toscanas største by Firenze.

Der bor omkring 54.000 personer i Siena, og byen er kendt for sin mangfoldige arkitektur og store kulturskat fra både middelalderen og renæssancen.

Byens historiske centrum blev i 1995 optaget på Unescos verdensarvsliste.

Vi forberdte os på en hård tur op af bjerget mod toppen - mod domkirken, der ligger på det højeste punkt i Siena

Vi gik et stykke vej, der gik stejlt op til bymuren -

- så viste det sig, at der var elevatorer op til toppen - hvilken service !

nu er vi så stået af "på øverste etage"

Fantastisk

Vi er fremme ved domkirken

Santa Maria Assunta Sienas

Katedralen og domkirken Santa Maria Assunta Sienas smukke stribende katedral blev påbegyndt i 1196 og kirken blev allerede indviet i 1215.

Den stibede facade kom dog først til omkring 1280, hvor den almindelige murstens facade blev dækket til og dekoreret med marmorplader i sort, hvid og rosa.

Kirken er bygget i gotisk stil og placeret på det højeste punkt i Siena. Til højre for kirken står en fritstående facade til stor undren for mange. Denne var begyndelsen til en endnu større kirke, hvor den nuværende domkirke skulle have været inkorporeret. Arbejdet begyndte i 1339, men grundet krig, sygdomshærgen som pest og kolera og de deraf efterfølgende økonomiske problemer, blev planerne opgivet og facaden står nu lidt ensom tilbage.

Vi har købt indgangsbilletter til katedralen og biblioteket

Inden for er domkirken overdådigt udsmykket.

Der er lange rækker af paver her

Her er et væld af forskellige kunstarter, materialer, farver og udsmykninger.

Specielt skal det mosaikbelagte gulv, prædikestolen og biblioteket bemærkes.

Søjlerne, der bærer prædikestolen

Prædikestolen i kirken er altså helt unik. Den er lavet af marmor fra marmorbruddene i Carrera i det nordlige Toscana – og dens udsmykning blev lavet af billedhuggeren Nicola Pisano (ca. 1220-84) omkring 1265; Kristi liv er afbildet på talerstolsfrisen.

Nærbilleder af udsmykningen på prædikestolen

Tydeligt at pave Pius II er omdrejningspunktet i kirken

Det mosaikbelagte gulv

Gulvet blev lagt i 1400-1600-tallet, mens nogle mosaikker først blev færdiggjort i 1800-tallet. De 54 helt enestående mosaikker har enten bibelske eller mytologiske motiver eller beskriver historiske begivenheder. Omkring 40 forskellige kunstnere har arbejdet med gulvbelægningen. Store dele af mosaikgulvet er til dagligt tildækket af paneler for at undgå det hårde slid af turistfødder, men hvert år fra midten af august og to måneder frem bliver alle paneler taget af, og man kan nyde det flotte syn af hele det afdækkede gulv.

Piccolomini biblioteket

For at ære mindet om sin morbror Aeneas Silvius Piccolomini (pave Pius II) og for at bevare den rige samling af bøger og manuskripter, som den humanistiske pave havde samlet, mens han var i Rom, bestilte kardinal Francesco Todeschini Piccolomini, ærkebiskop af Siena og selv efterfølgende valgt til pavedømmet med titlen Pius III, opførelsen af ​​et bibliotek omkring 1492 på det område, der tidligere lå til præsteboligen, parallelt med katedralens nordlige mur. Todeschini hentede inspiration fra den franske tradition med at have biblioteker tilknyttet katedraler og fra indvielsen af ​​Vatikanets bibliotek af pave Sixtus IV, et træk, der legemliggjorde renæssancens ideal om at skabe en institution, der på én gang var et centrum for videnskab og et kunstnerisk udtryk for den "moderne æra".

Biblioteket er overvældende: Det er næsten ikke til overskue

Den glitrende hvælving, der er dekoreret i "grotesk" stil, indeholder en række allegoriske figurer, pastorale scener, backanalier og marine thiasoi , to større paneler skildrer episoder fra klassisk mytologi ( Diana og Endymion og Proserpina's voldtægt ), og kardinal Todeschini Piccolominis våbenskjold – fem halvmåner under en kardinalhat – troner stort i midten af ​​loftet.

Freskerne, der pryder biblioteket, blev malet af Pinturicchio og hans værksted mellem 1503 og 1508. De hylder Pius II's og hans pontifikats liv og værk med et væld af stemningsfulde landskaber og virkelige og imaginære kostumer, sofistikerede ceremonier og figurer malet i en rig, emaljeret palet.

De ældgamle skriftbøger er udstillet i glasmontrerne - de er i sig selv små kunstværker.

Latinske noter og illustrationer - gav associationer til filmen "Rosens navn".

Spændende, men der var meget trængt inde i rummet - svært at komme til

så vi gik ud for se mere på mosaikkerne i gulvet

Hov uret går da helt forkert !

Vi gik så højt op, vi kunne komme, for at nyde udsigten over byen

- og så gik vi langsomt ned igen gennem de historiske gader

Vi drejer lige rundt om hjørnet og kommer ud på

Piazza del Campo

 

Piazza del Campo er den mest berømte plads i Siena, der breder sig ud som en muslingeskal foran Palazzo Pubblico. Pladsen er bygget oven på et gammelt romersk forum, og er det sted, hvor tre bydele støder sammen på en højderyg. Den er desuden delt op i 9 store felter, der hver repræsenterer byens daværende politiske magtopdeling af 9 personer ‘Governo dei Nove’. Denne regeringsmagt blev også kaldt den gode regering, indtil den senere blev udskiftet med ‘il Governo dei docici’ – en 12 personers regering.


Palazzo Pubblico Rådhuset Palazzo Pubblico ligger centralt på pladsen Il Campo. Selve bygningen blev færdiggjort i 1310 og sidenhen udvidet i 1700-tallet og siges at have inspireret vores egen danske arktitekt Martin Nyrup, da han skulle tegne Københavns rådhus. Læg mærke til paladsets kurveformede facade, som er lavet for at følge pladsens bueform. Palazzo Pubblicos klokketårn ‘Torre del Mangia’ (det højeste middelaldertårn efter Cremonas) er 102 meter højt og navngivet efter den første klokker, hvis kælenavn var ‘Mangiaguadagni’ (betyder ‘spiser hele lønnen op’) pga. hans evige sult og mange besøg på de omkringliggende lokale restauranter. Klokketårnet fungerede som signal når byportene blev åbnet og lukket, ved angreb på byen, og når paven kom på besøg.

Vi sad på hjørnet ved den sidegade vi kom fra.

Det er hér de 10 ryttere til ridekonkurrencen træder ind på pladsen og bliver hilst af to flagbærere

Det såkaldte ‘Palio’, det store hestevæddeløb, afholdes to gange årligt; den 2. juli og den 16. august. Siena er opdelt i 17 forskellige bydele (kaldet ‘contrada’) og hver bydel har sit eget flag og våbenskjold. Man kan se hvilken bydel, man befinder sig i ved at kigge op, da der på næsten alle bygninger i byen hænger bydelens eget flag. Alle flagene har i deres våbenskjold et dyr, der repræsenter distrikt. Det er disse distrikter, der på skift deltager i hestevæddeløbet (10 ud af 17 distrikter er udvalgt efter et system, så alle distrikter på skift kommer til deltage). Selve hestevæddeløbet starter kl. 19.00, men dagen igennem er der gudstjenester og forberedelser til aftenens løb. Ved 17-tiden starter processionen af de 10 distrikter, der er blevet udvalgt til at deltage i årets løb. Denne procession marcherer ind igennem hele byen til Piazza del Campo. Hestene skal løbe 3 gange rundt på pladsen. Jockeyerne har ingen saddel, men sidder direkte på hestens ryg. Det kan godt gå voldsomt for sig og ind imellem ser man da også, at rytteren bliver smidt af hesten, mens denne fortsætter rundturen på pladsen alene.

 

Fonte Gaia

Midt på pladsens højeste punkt står den berømte fontæne ‘Fonte Gaia’, dedikeret til den antikke havgud. Det er en 1900-tals kopi af originalen fra 1419 lavet af den italienske kunstner Jacobo della Quercia. Fontanen får vand fra en 25 km. lang underjordisk akvadukt, der har givet vand til byen siden 1400-tallet. Dele af den originale fontæne står nu inde i Palazzo Pubblico, Sienas rådhus.

Vi skulle rigtig nyde hjemturen, men det blev spoleret lidt af voldsom regn

Tilbage til toppen