Theseus er en uægte søn af kong Aigeus af Athen (
tilsyneladende ). Han vokser dog op på landet med sin mor, og kender
ikke til sin far før han er voksen. Da Theseus har fundet ud af at hans
far er Aigeus ( selvom myterne mere end antyder at det også kunne være
Poseidon ), drager han mod Athen for at indtage sin plads ved hoffet.
Med sig har han sin faders sværd og sandaler. På vejen møder han
selvfølgelig skurke og slyngler i hobetal:
Fyrrebøjeren overvinder han ved
at spænde ham fast imellem to fyrretræer og " svippe " ham op i luften,
som uhyret selv havde for vane at gøre med forbipasserende.
Skiron lod forbivandrene vaske
sine fødder, og derefter lod han dem kaste ud over en skrænt, og ned til
en kæmpe menneskeædende skildpadde. Takket være Theseus, led Skiron
samme skæbne.
Prokrustes modtog rejsende som
gæster, og om natten spændte han dem til sin seng. Var de for lange,
skar Prokrustes stykker af dem, til de passede. Var de for korte,
udspændte han dem, til de passede. Theseus sørger for, at Prokrustes dør
på samme måde.
Da Theseus når frem til Athen venter den onde stedmor
( hvor er det klassisk ) Medea, på at skaffe denne uønskede tronarving
af vejen. Men da Theseus har Aigeus' sværd med, kan den gamle konge
genkende sin søn, og Medea flygter. Så efter at have bekæmpet Aigeus'
nevø og tyren ved Marathon, er Theseus tronfølger |