Sov dejligt, og nød morgenen på terrassen. Planlagde dagens tur, pakkede tasken og fyldte termokanden op. 

Holdt pause i Paleros for at tage nogle flere billeder

Der er meget stille i byen klokken 10 om morgenen

Efter at have taget disse billeder tog jeg af den nye ufærdige vej langs kysten ud til Potamaki-stranden. De lokale kalder den "Den Engelske Strand", fordi der ligger et stort sports- og feriecenter, som bruges næsten udelukkende af englændere

Stranden er rigtig dejlig, med sandbund langt ud i bugten

 - man skal gå langt før det bliver dybt

det kan du se på ham der. 

Meget usædvanligt, normalt kan man ikke bunde blot et par meter ude

Så er der undervisning i windsurfing på stranden

og et hold bliver sendt ud i disse 2 personers optimistjoller

Jeg kører videre op i bjergene

Der er små landbrug og masser af dyr 

Gederne står nok så dekorativt under træet

Her var der en tyr, men den var godt nok lukket inde

Det må være et svært sted at drive landbrug, ikke noget at sige til, at dyrene går løs, for de skal bevæge sig en del omkring for at finde nok at spise 

Jeg er nået til Stevo, en utrolig hyggelig bjerglandsby, med en meget stejl vej opad

. . . men blev belønnet med en skøn udsigt. 

I midten af billedet kan du se en kæmpe kaktus med orange blomster

endnu højere oppe så det sådan ud

Denne smukke bourgonvilla må være mindst 20 år gammel

Deres kirke faldt jeg bare for

. . . og medens jeg fotograferede den kom en bil forbi med nogle andre turister, som ikke kunne finde vej. På deres kort var der slet ingen veje i dette område. Jeg gav dem mit lokalkort, for jeg vidste jo hvor jeg var ! Blæret ikke ?

Tog lige et billede af byskiltet: Fire navne på én lille by, 

Ikke sært det kan være lidt svært at finde rundt, men jeg fandt uden problemer tilbage, fordelen er, at der ikke findes så mange forskellige veje at vælge imellem

Og så var det tid at komme i vandet. Jeg sad på min sædvanlige sten og nød solen, udsigten, lyden af vandet, og fik to lange svømmeture

Da jeg gik op igen tog jeg lige et billede af den pæne have på Costa Maria 

. . . og af hotellet

Efter et bad og afslapning, tog jeg igen en lille tur til byen for at købe lidt ind. Så bestilte jeg hvidvin i baren ned ved havnen, og faldt hér i snak med en fastboende englænder, der hed Adrian. Han havde besøg af sin mor - Ann. 

Vi sad længe og snakkede, og de besluttede, at de ville tage med på sejlturen i morgen. 

Igen sad alle på deres terrasser og nød solnedgangen. Jeg tog for første gang ind til byen efter mørket var faldet på, men kunne ikke finde lyset på scooteren, så jeg kørte uden. 

Jeg kørte forbi turistkontoret og klagede over at lyset ikke virkede: Det var pinligt, jeg havde bare overset den knap, hvor man tændte. Og så fik jeg lys !

Bagefter spise jeg på restaurant "Tomorrow". Fik en forret med forskellige små delikatesser, fisk med brød og salat, hvidvin og vand: Det kostede 19,10 euro.

Lugtende af hvidløg og fisk satte jeg mig i Naytaki Bar ( som betyder lille fisker ), betragtede børnene, der løb og legede på pladsen, folk der ventede på taxi m.m., der var meget livligt i byen sådan en fredag aften

. . . men så kom ham her, og sad og stirrede på mig ligesom på billedet. Jeg nøjedes derfor med at drikke min expressokaffe, og så tog jeg tilbage til hotellet. Det var også godt nok, for jeg skulle jo tidligt op i morgen.

Lyset på scooteren var rigtig godt, så det var ikke noget problem at køre i mørket. Nu kunne jeg jo også snart vejen udenad.