|
Så er det allerede sidste dag i Grækenland. I nat kunne jeg næsten ikke sove, glæder mig til at komme hjem igen i aften
og det er endnu en dejlig dag, så jeg må nyde den i fulde drag. Jeg pakkede kufferten og ryddede op på værelset
Tog så min vanlige tur ind til byen - lidt tidligere end jeg plejer
. . . og kørte videre af grusvejen hen til Potamaki Beach, og dagens første badetur
Tilbage til hotellet - for at pakke til en udflugt. Jeg havde lige besluttet mig til at tage endnu en tur til Mitikas
Her er jeg nået til min ynglingsbugt ved kystvejen
Jeg betragtede dyrestierne, som gik stejlt ned til den lille vig
. . . og bestemte mig for at gå derned
Stierne var stenede, men det første stykke var let tilgængeligt
og nu er jeg kommet ned. Der er helt stille
Jeg spiste vindruer til frokost og ville egentlig også læse lidt i min bog, men det virkede helt forkert at sidde og læse, så i stedet nød jeg bare udsigten og stilheden
Efter denne pause kørte jeg videre til Mitikas
Forbi skolen, der lige har ringet ud til frikvarter
Så blev jeg inviteret ind på fiskerestauranten nede ved havnen
en ældre mand og en yngre, som vist var Dimitrios´ bror, samt naboen - en kvindelig professor og hendes datter. Sidstnævnte kunne ikke finde deres kat, så vi var alle rundt og lede.
Medens vi sad og "snakkede" ( der var ingen der talte særlig godt engelsk ) begyndte mændene pludselig at tale hurtigt og højt sammen, de lød nærmest vrede. Jeg overvejede om jeg skulle gå, men da alle begyndte at løbe hen til kajen bagved, spurgte jeg, hvad der foregik. Det viste sig, at lystfiskerne havde fået bid, og alle løb til for at se fangsten! Det var overraskende, at de kunne blive så ophidset over dette i en fiskerby, men de fortalte mig, at der sjældent var fisk helt inde i havnen. Senere bekræftede Adrian, at det var meget almindeligt at grækerne nærmest lød vrede, når de blev ivrige Jeg var længe i byen og blev vist rundt, så jeg kunne se alt det nye de byggede. Jeg havde svært ved at overbevise dem om, at jeg skulle tilbage til Paleros for at pakke kufferten, og før jeg tog forlod byen var jeg - hårdt presset - lige ude og bade ved deres strand. Stadig våd efter badet afviste jeg yderligere gæstfrihed, fik sagt pænt tak for alt, og startede tilbageturen.
Jeg huskede at stoppe for at tage et billede af den kvindelige gedehyrde bolig. Det er en gammel campingvogn med et slidt telt. Bagved står hendes bikuber Var på hotellet ved 16-tiden. Min kuffert var jo pakket. Jeg tog et bad og klædte om til rejsen. Herefter kørte jeg endnu engang ind til Paleros. Jeg glemte fuldstændig at tage billeder, for jeg blev helt overvældet af alle de mennesker, der ville tage afsked. En kvinde ville vise mig billedet af hendes barnebarn før jeg tog hjem, andre kom helt spontant og gav mig kys på kinderne. De vinkede farvel inde fra restauranterne og oppe på torvet sad Adrian og hans mor. Dem måtte jeg jo absolut også lige sige farvel til, og vi sad og hyggede os så længe det var muligt. Jeg nåede lige akkurat tilbage til kl. 19, hvor værelset skulle forlades.
. . . så solnedgangen er i dag taget fra trappen uden for hotellet
og så sad vi i baren og nød solens lys på bjergene
Per og Vivi kom også og satte sig for at sige farvel, så det var den bedst mulige afsked, jeg kunne tænke mig Bussen kom til tiden og da jeg først sad dér kan det nok være jeg blev træt. Jeg sov i bussen, og jeg sov også lidt i den overfyldte ventesal i lufthavnen - noget der slet ikke ligner mig. Flyveturen gik fint, bortset fra, at hende der sad inderst havde flyskræk, og skulle ud og kaste op. Jeg tror nu nok det hjalp, da vi begyndte at snakke sammen. Hun var fra Kastrup og havde været på Lefkas Vi landede som planlagt, og jeg var meget glad for at se Bjørn og Charlie stod og ventede på mig |
