Tirsdag 3. august 1999:  Oloron Sainte Marie

 Vågnede 8.30 til pragtfuldt vejr med blå himmel og meget varmt.

Efter bad o.lign. måtte Bjørn og jeg af sted til den lokale Bilka for at købe morgenbrød.

Vi fandt ud af, at byen her var kendt for deres "pain" d.v.s. brød, og har fået priser for det. Det brød vi købte smagte da også smadder godt. De små gråspurve var meget enige.

Vi slappede af - læste og legede. Senere gik vi en tur op i bjergene

Vi gik af en vej der blev smallere og smallere og mere mudret.

Forbi en masse nysgerrige tyrekalve

Videre inde i en skov så vi firben og en høg. På vejen mødte vi en hund, der forelskede sig i os, og vi havde store problemer med at få den til at gå tilbage til sit eget hus. Vi talte lidt med bondemanden på fransk ! Han virkede utrolig rar og glad.

Det var nærmest tropisk varmt efterhånden, så da vi kom tilbage trængte vi bare til sidde og slappe af.

Bo var dog frisk nok til en løbetur, men var knap så frisk da han kom tilbage efter ½ time, og trængte meget til en øl og et bad.

Vi havde ventet regn hele dagen, og klokken 16.30 trak skyerne til - nøjagtig som vi havde fået at vide. Vi troede vi var sikre under den nye pavillon, men det var vi ikke, den kunne slet ikke klare sådan en skylle.

Vi måtte pakke alt til side, og så sad vi inde i bilen ca. ½ time til regnen stilnede af.

Bagefter var luften klar og ren, det små regnede lidt, men det var en lettelse.

Nu skulle vi ind og se byen, så vi tog bilen. Der var nu ikke ret langt at køre.

Vi parkerede ved katedralen Saint Marie

Vi gik herefter over floden

 og gennem hele byen

til den anden ende

Nu fortjente vi også lidt at drikke, og satte os ved en fortovsrestaurant overfor den anden kirke i byen.

Vi fortsatte vor rundtur. Jeg ville hele tiden op på de højeste toppe, men Bo og Lisbeth blev enige om, at det ikke var franskmændene, der prøvede at tage livet af Lisbeth, men tværtimod hendes egen mor. ( Maven vokser synligt her på turen )

Det er en meget gammel og smuk by, og mange steder var de ved at bygge nye huse, og renovere de gamle.

Vi skulle finde en bestemt restaurant og Bjørn jagtede os rundt, vi endte dog på en tilfældig restaurant fordi nu skulle pigerne tisse. Det var ikke den bedste mad, men vi blev mætte.

Vi kørte retur til campingpladsen, hvor Bo og Bjørn gik på frøjagt*.

Vi sad og nød en flaske vin, frøernes klokke sang og en stjerneklar himmel, før vi gik til ro

* Klokkefrø (bombina bombina) eller Peter Oxes frø: Lille tudselignende frø med vorter, olivengrå overside og sort underside med srore orange pletter. Hannernes kvækken minder svagt om klokkekimen. Sjældent i det sydlige Danmark i smådamme.

Kærlig hilsen fra

rejseholdet