Torsdag 5. august 1999Vi stod tidligt op, og begyndte at pakke. Forlod allerede campingpladsen kl. 10.30. Vi havde, efter et kik på internettets vejr, besluttet at køre op nordpå. Målet vat Alsace området, men vi ville dog tage det i etaper. Vi kørte gennem Tabes, Auch, Montauban og Villefranche, og stoppede så i Aurillac. Det var en tur på omkring 10 timer med enkelte pauser. Det meste af vejen kørte vi af de små landeveje, og vi havde godt vejr hele vejan. Vi kom gennem mange rigtig flotte landsbyer og landskaber, og vi stødte også på en lille del af Alperne. I Aurillac var vejret stadig fint. Vi ville blive her i to dage. Vi har fundet en dejlig campingplads som ligger helt ned til en flod i et meget naturskønt område. Da det jo var blevet sent, skyndte vi os at pakke ud og slå telt op. Vi spiste så den indkøbte mad og gik i seng Fredag 6. august 1999Vi vågnede til et pragtfuldt vejr, og satte pris på vores beslutning om at blive en dag til.
Vi fik et hjerteligt "godmorgen" af vore naboer, som var et fransk ægtepar, Bjørn havde talt længe med aftenen forinden. Vi slappede af og dasede i solen, for at pleje kuløren. Senere fandt Bjørn en smutvej ned til den rindende flod
Vi begyndte at soppe og hoppe fra sten til sten på den lille "dæmning", som var lavet
Vi var dog ikke helt alene.
Lidt efter fandt tre franske børn også vejen herned. De gik i gang med at fange fisk med en net-lignende ting. Ved 16-tiden begyndte det at trække op, og vores erfaringer sagde, at det var tid til at pakke vores ting sammen, så de kunne modstå evt. regnvejr. Vi pakkede og begyndte at gå ind mod byen.  Vi nåede derind i tørvejr, så vi fandt en fortovscafe hvor Bjørn og jeg fik en øl, Lisbeth og Bo fik en kæmpe is, så de havde drømt om i flere dage.  Blæsten tog til, de handlende begyndte at flytte deres varer ind i butikkerne. Vi så vores snit til at bevæge os videre, inden guds vrede ramte os med regn og tordenvejr.
Vi gik over mod byens kirke Notre Dame aux Neiges, for at gå i ly  Kirken var gammel og velholdt, men uden at nogen havde sagt et ord til hinanden, var stemningen for, at en bar var et bedre sted at gå i ly.  Det var lidt irriterende med vejret, for vi ville gerne også have set byens berømte borg, men det bliver vist ikke muligt. Efterhånden har vi lært at læse panikken i folk, når der er torden og regn på vej. Der er en helt særlig spændt stemning overalt, der stiger gradvist, som uvejret kommer tættere på. Vi sad en times tid og betragtede regnvejret. Regnen stilnede lidt af og vi bevægede og videre, men det var en fejl, for uvejret begyndte på ny stort set lige efter vi var trådt ud af døren. Vi halvløb rundt for at finde en bestemt restaurant, der var i vores bykort. Regnen var dog for slem, så vi måtte igen søge ly på en bar. Der sad vi nu ikke så længe, så snart regnen aftog lidt skyndte vi os over på den føromtalte restaurant, der viste sig at ligge lige ved siden af. Her fik vi en eventyrlig middag - tre-retters menu med alt hvad hjertet kunne begære. Efter tre timers spisning og kaffe var klokken 21.15. Regnen var stoppet helt, og vi begav os ud i byen, på en nu billedskøn aften. Bjørn havde studeret bykortet og dirigerede os hjem af små hyggelige gyder og stræder. Da vi nåede campingpladsen begyndte vore franske naboer at snakke ørerne af Bjørn og mig. De fortalte hele deres livshistorie PÅ FRANSK, da det var det eneste de kunne. Vi blev lidt utålmodige og tænkte på den flaske vin Lisbeth og Bo havde åbnet, men de var nu nogle utrolig hyggelige og flinke naboer - og det var da sjovt ! Til sidst sagde de godnat, og vi sluttede os til Lisbeth og Bo, fik et glas rødvin, og derefter var det godnat.
Kærlig hilsen fra rejseholdet
|
