Solen skinner fra en helt skyfri himmel - lige nu er der 27,5 o
i skyggen.
I dag skal vi se finalen af årets Le Tour de France. Vi fandt
ud af, at der faktisk kører en bus i fast rutefart fra campingpladsen ind til Porte
Maillot. Den kører hver halve time. Da vi så skulle af sted blev vi
forsinket, fordi der var en dame, der havde fået hedeslag. Humøret var ellers
højt i bussen, vi sad mellem en masse Hollændere, der var i fuld gang med at
varme op til "løbet".
Turen tog 10 minutter, og så stod vi dér, hvor vi havde været 2½
time om at nå dagen før !
Vi gik fra Porte Maillot til Triumfbuen.
Efter
Napoleons sejr ved Austerlitz i 1806 beordrede han Triumfbuen bygget.
Byggeriet
startede i 1807 og stod færdig i 1836, - efter Napoleons død.
Var en tur under og omkring buen, for at se monumentet og den ukendte
soldats grav.
Triumfbuen
er 50 m høj og inspireret af de gamle romerske
triumfbuer. Reliefferne fortæller om Napoleons sejre, og om episoder
fra Den Franske Revolution.
Den 14. juli
- den franske nationaldag - afholdes en stor parade ved Triumfbuen.
Efter 1. Verdenskrig blev liget af en uidentificeret
soldat begravet her. Så på våbenstilstandsdagen den 11. november
bliver der afholdt en mindehøjtidelighed.
Hver aften kl. 18.30 tændes en
flamme ved graven.
Man
kan godt komme op på toppen af Triumfbuen, men det prøvede vi ikke, for Bjørn var utålmodig - for at sige det mildt
- efter at komme
ned til Det Danske Hus
på Champs-Elysées, hvorfra vi skulle se afslutningen af Tour de
France
Herfra kan vi se lige over på cykelruten
La
Tour de France
Der var allerede en del danskere, der stod og kogte op af afspærringerne. Det
første vi gjorde, var at købe tre store Carlsberg fadøl, som de stod og solgte
foran Den Danske Restaurant.
Så var vi klar til at stille op i
menneskemængden.
Og der gik lang tid: Først kom reklameparaden og ca. 2 timer
efter vor ankomst
dukkede cykelrytterne op .
Det var utrolig varmt, men vi hyggede os med de
andre danskere, og det var sjovt at mærke stemningen stige efterhånden som
rygterne sagde, at cykelrytterne nu var på vej. De passerede 10 gange og
stemningen steg og steg. Lige overfor os stod hollænderne i orange
farver. Vi gav den i rød/hvide farver. Bjørn og Lisbeth fik malet
Dannebrog på sig, og så var der ellers sang konkurrence mellem danskere
og hollændere.
Pludselig var løbet slut - men der havde vi også opgivet at
følge med, så vi var nødt til at ringe hjem for at høre hvem der vandt (Tak
Flemming senior)
Tour de France 1999
var den 86. udgave af cykelløbet Tour de France, fra 3. juli til 25.
juli 1999. Løbet blev vundet af Lance Armstrong og det var hans første
sejr af 7 i træk i Tour de France. Lance Armstrong fik dog i efteråret
2012 frataget alle sine Tour de France titler og etapesejre, på grund
brug af doping.
Nu er vi alle blevet sultne (Lisberth er nemlig sulten hele
tiden).
men der er sort af mennesker på Champs Elysees
Der er i hvert fald en bar længere fremme
OK - der står også Pizza - så bliver det italiensk - restaurant Vesuvo
Der var aircondition og fjernsyn, så vi kunne følge æresrunden både dér og ud af
vinduet.
Vi fik fin betjening og rigeligt at drikke.
Jeg fik en kæmpe portion muslinger, der smagte fantastisk
Efter maden ville jeg ud og vandre, for jeg havde lige købt nye kondisko. Men
efter et godt stykke vej protesterede de andre. og jeg måtte bøje mig for
flertallet. Vi gik så en anden vej tilbage. Havde stop ved en café og gik hen
til bussen.
Efter busturen var vi lige inde i baren på campingpladsen (varmen kræver al
denne væske), og så sad vi i den lune nat, men stearinlys på bordet, og fik en
tår kaffe.