Rejseholdet dag 9-10. dag, Fra kysten til Pyrenæerne

Søndag 1. august 1999: Le Parge

Friske og udhvilede tog vi fat på en ny dag.
Vi grinede gadt, da vi vågnede op og i dagslys så, at vi om natten havde cirklet rundt omkring det sted var, uden at kunne finde den.
På campingpladsen var der både bager og et stort supermarked. Vi spiste morgenmad, slappede af og planlagde en tur til stranden.
Campingpladsen havde en privat sti derned. Der gik vi i gåsegang og op og ned af klitter, til vi kom ned til den lille badeby. Herefter over endnu en klit og Atlanterhavet ligger foran os. Vi havde set et billede af kyststrækningen i pjecen fra campingpladsen, sådan nogle billeder er ofte mere attraktive end i virkeligheden, men denne gang passede det ! Stranden og vandet var ubeskrivelig smukt. Det var som at se en film - der var surfere og strandpoliti lige så flotte som i en amerikansk serie. P.g.a. understrømmene skal der være meget kontrol. Vi så desværre en lille dreng komme galt af sted, så der kom læger i en helikopter for at se på ham, og senere blev han kørt på hospitalet. Lisbeth og Bo var ude at stå i bølgerne, for det var det eneste man kunne, vandet var ekstremt salt, men badet var dejligt. Det var så varmt, at Bo og Bjørn synes det kunne være nok. Vi drak en øl i badebyen og købte ind til aftensmaden

Så fandt Bo og Bjørn på en ny sport der hed " at være på safari og se på girafferne ".

De placerede sig med bord, stole, en kold øl og Gammel Dansk i skyggen af et træ. Motionen gik ud på at de skulle flytte hele molevitten hver gang solen havde flyttet sig. På den måde nåede de hele pladsen rundt, under stort ståhej.

Herefter blev de sat til at lave aftensmad. Bjørn lærer Bo at lave spagetti og kødsauce

Det var virkelig morsomt at høre på de to svenske kokkke

Maden blev god og bagefter, gik vi ned til vandet for at se solnedgangen

Det var der mange andre der også havde fundet på

Der gik den ned.

Vi var alle trætte i dag og faldt hurtigt i søvn

Mandag den 2. august

Vi vågnede op til gråvejr, der efterhånden blev til mere truende skyer.

Vi besluttede, at vi så i stedet kunne bruge dagen til at køre videre til Pyrenæerne.

Vi pakkede hurtigt sammen, og det viste sig at være en god beslutning, for kort efter blev det et gevaldigt regn og tordenvejr.

Vi kørte mod Pau med tre korte stop på vejen.

Pau var ikke helt, som vi husker den. Byen er stor, og der var tæt trafik.

Vi så ingen campingpladser på vejen,

så vi besluttede at fortsætte til Oloron Sainte Marie, der ligger smukt placeret oppe i bjergene.

Regnen var nu stilnet af, men på pladsen erfarede vi, fra nogle andre danskere, at det stort set regnede dagligt i Oloron Sainte Marie.

Alt er også meget grønt, og vi ligger på en græsplæne for første gang i hele ferien.

Vi bliver her nu en dag til.. Lidt kølighed kan ikke skade, og i morgen skal vi ud og vandre i bjergene. Vi har købt en pavillon, og til aften sad vi og hyggede os med kylling og kalkunspyd med salat og flutes, samt en dyr rødvin til maden.

Luften er så frisk og her er så stille, bortset fra nogle frøer, der kvækker hele natten.

Kærlig hilsen fra

rejseholdet