Onsdag den 8.august til torsdag den 9. august 2001

Det blev en rigtig god aften.  Vi havde aftalt at hvile til klokken 20. Herefter gik vi en tur i byen. Det var et meget fashionabelt område. 

Bl.a. lå der en krystalfabrik, der lignede et fint hotel og med et tårn, der var bygget i tyrolerstil med en kæmpe krystallysekrone hængende fra tag til gulv. 

Turen blev ikke lang, for snart begyndte det at regne. 

Vi gik derfor hen til restauranten på "Lövenhof":

Der så utrolig fornemt ud, men de serverede både fin mad og pizzaer. Lonnie og Flemming bestilte således hver en lækker pizza. Bjørn og jeg bestilte fra spisekortet, og fik en meget fin lokal hvidvin til maden.

Uhhh - bagefter fik vi alle isdessert. 

Efter maden var vi igen godt trætte men veltilpasse, og faldt hurtigt i søvn i den kølige luft i bjergene. 

Desværre sov vi så godt, at vi sov alt for længe. 

Klokken var næsten 11 før vi vågnede, og så fik vi travlt, der lå en lang tur foran os. 

Men klokken 12.30 var vi klar til at køre mod Venedig. 

Vi kørte af landevejene gennem mange små hyggelige bjergbyer. 

Morgenmad havde vi ikke fået, så der blev smurt brød i bilen på vej ned af  Di Rollo-passet.

Netop nedkørslen af dette pas var en drøj omgang. Vi troede aldrig de skarpe serpentinesving ville ophøre. 

Vi nåede Venedig, før det blev mørkt, og kørte ud på Lidoen, hvor der ligger mange campingpladser. De første havde dog ingen ledige pladser, så vi var lige ved at blive bekymrede, men på den fjerde plads lykkedes det: Deres pladser var godt nok meget små. 

Det lynede, var lummert og overskyet, vi svedte medens vi slog telt op og indrettede os. Vi var også kun lige blevet færdige, før uvejret brød løs: Flemming og Bjørn var nede på stranden, så Ina og Lonnie fik travlt med at sætte tingene i tørvejr. Først kom der is ned fra himlen. Det var klumper på størrelse med en tommelfingernegl. Bagefter regnede det i stride strømme. 

Vi tog det meget roligt og lavede aftensmad i bilen. Der sad vi så og spiste med stearinlys på bordet. Vin havde vi også, så det var egentlig ret hyggeligt. Da uvejret var ovre, fik vi genetableret strømmen, vasket op og set os lidt mere omkring: Det var en temmelig primitiv plads, der var ikke de bedste faciliteter, men vi var nu bare glade for at have et sted at sove. 

Det var stadig meget varmt, men himlen var blevet skyfri. Nu glædede vi os bare til at se / gense Venedig.

Kærlig hilsen

fra

Lonnie, Flemming, Bjørn og Ina