Lørdag den 11. august 2001

Ina vågnede tidligt: Det så ud til at blive regnvejr, så hun begyndte at pakke nogle ting og gøre klar. Så vågnede Lonnie, og kort efter blev det igen et voldsomt regnvejr. Vi blev enige om at pakke færdig hurtigst muligt og tage videre. Det var ellers ærgerligt, for egentlig havde vi planlagt en dasedag ved stranden, men en hel dag i regnvejr er altså ikke spændende. Vi var heller ikke de eneste der havde tænkt sådan, for der var lang kø på vejen væk fra Lidoen, og det tog os nok 4 timer at køre de første 20 km. til motorvejen. Vi hyggede os bare i bilen, så film, tog en lille lur, spiste o.s.v. 

Vejen ind i landet var først fladt, som i Danmark, men i Toscana området er landskabet præget af bløde frodige bjerge og smukke dale. Solen kom frem og Ina sad og solede sig i vinduet. På et tidspunkt kom en bil op ved siden af os, det var en varevogn med reklame for en pizza-restaurant i Rauntzausgade i København. Fyrene i bilen var på vej til Sicilien, og vi ønskede hinanden fortsat god ferie.

Turen gik videre gennem flere tunneller, og snart var vi ved frakørslen, hvor den campingplads, vi havde valgt, skulle ligge.

Vi fandt den også hurtigt:  "Camping Internazionale Firenze". Det var den mest vidunderlige plads, anlagt på et lille bjerg, og selv om det var hammer-varmt, var der næsten hele tiden en frisk brise. De sanitære forholdt var rigtig gode.

Hér mødte vi de første danskere på turen. Det var et ægtepar, der havde været på den samme plads i snart 3 uger, og hver dag kørt lange ture rundt i Toscana. 

Vi slappede af resten af dagen, gik små ture, og orienterede os. Der var en kombineret bar, restaurant og købmand på campingpladsen. Der gik vi ned for at spise aftensmad. Udenfor i baren var der helt fyldt op og stemningen var høj.  Der var mange der sad og spillede kort og havde det sjovt sammen. Vi gik ind i restauranten, hvor der ikke var så mange, men de andre danskere sad der. De advarede os om, at tjeneren var alene om at se servere både inde og ude, og at vi endelig ikke skulle kritisere noget, for så overså han os bare. 

Det viste sig, at de ikke var helt retfærdige i deres kritik. Vi var jo indstillet på en anderledes standart på en campingplads, men det viste sig, at vi fik en utrolig god og velsmagende mad. Vinen købte man i baren, og fik den tredje flaske gratis, så vi havde altid en ekstra flaske vin med tilbage. Tjeneren var en ung mand på 23 år, umådelig effektiv, lidt genert, men meget sød. 

Vi sad længe på restauranten. 

Oppe af bjerget, ved vor teltplads, hyggede vi videre. Under dem klare stjernehimmel, talte vi om universets uendelighed og hvor små vi selv er. Lonnie så både stjerner og satellitter falde ned, hvad hun ønskede måtte vi naturligvis ikke få at vide. 

Kærlig hilsen

fra

Lonnie, Flemming, Bjørn og Ina