Fredag den 17. august 2001

Vi skulle videre i dag. Det ville blive rart at komme væk fra det klistrede miljø under træerne, og fra de noget ringe toiletforhold. 

Til gengæld ville vi nok savne den Italienske stemning på campingpladsen, den livlige strandvej og selv stranden, hvor vi nu havde fundet os så godt til rette. 

Men det var videre - ud i det ukendte. Nej, helt ukendt var det ikke: Lonnie havde fundet vores destination: Gardasøen - Lazise en campingplads, der hed Camping Belvedere. Vi var fremme lige i middagsheden. Det var så varmt, at det var en prøvelse, at få sat telt op. Jorden var stenet og tør, og pløkkerne bøjede. Teltet kom dog op og stå, men den sidste pløk var umulig at få ned i jorden. 

Vi havde fundet en ledig plads inde i midten på platauet, - noget overbegloet fra begge sider. Ca. 1 time efter vi havde sat teltet op, var der nogen der forlod en ugenert plads med udsigt over Gardasøen, men da jeg foreslog at flytte, var stemningen meget imod. Jeg lokkede med alt, men nej ! Faktisk var humøret ikke  særlig godt, alle var lidt irritable og trætte i varmen. Det var en campingplads med restaurant, supermarked og forretning med alt til camping og badning, intet manglede, men alt var lukket i siestaen, en tår kaffe kunne Bjørn og jeg dog få oppe i restauranten. 

Flemming og Lonnie var gået ned til Gardasøen for at bade. Vi kom også derned, og fik en dukkert. Det var underligt at bade i brakvand, umiddelbart virkede det ikke særlig rent, men det friskede op. I brochuren havde de lovet sandstrand, det var det nu ikke, og der lå også sten i vandet, så man var nødt til at bade med sandaler på. Også hér kom strandsælgerne forbi i en stadig strøm, senere erfarede vi, at de endda gik helt op på campingpladsen, det var for meget !

Hver dag ved 15-tiden lagde en båd til ved badebroen, annoncerede deres ankomst med megafon og solgte isvafler. Det var en god forretning, folk strømmede til.  

Lonnie´s mobiltelefon-luftmadras var blevet utæt, så nu begyndte hun at tale om at købe en lille gummibåd, det var der nemlig mange der havde. Vi var derfor oppe og kikke i forretningen. De havde en bøllehat magen til den Lonnie havde købt på stranden ved Pisa, og nu kunne vi se, at hun havde været god til at prutte om prisen, det var åbenbart derfor sælgeren havde grinet !Nu var der igen nogen der forlod en af de gode pladser selv om det var blevet sent på dagen. Bjørn forbarmede sig, og medens Flemming og Lonnie stadig var ved stranden, gik han alligevel i gang med at flytte. Det lykkedes os derfor at få alle tiders dejlige beliggenhed, med udsigt over søen.  

Nu blev det lidt mere køligt, og vi så os omkring på pladsen: Der var dejlige toilet- og badeforhold, så dem benyttede Ina sig af. Der var kun få italienere hér, flest tyskere, belgiere og hollændere. Børnene sang i badet og senere erfarede vi, at påfaldende mange børn og voksne sang, så vi besluttede os til at omdøbe pladsen: "Den syngende campingplads". Flemming og Lonnie gik op for at checke swimmingpoolen og turistattraktionerne ved landevejen. De besluttede sig for, at de ville på diskotek om aftenen.  Det var mørkt da vi gik hen til restauranten for at spise. Vi havde ikke siddet der ret længe før underholdningen gik i gang igen efter en kort pause: To mænd spillede og sang MEGET HØJT.  

Da vi skulle bestille mad gik det helt galt, for tjeneren kunne ikke høre hvad vi sagde, og han kunne slet ikke forstå engelsk.  

Vi havde glædet os til kylling, men der var udsolgt, så prøvede Lonnie at forklare hun ville have ekstra hvidløg på sin pizza. Det endte med, at Ina fik et ordentligt lag almindelig løg oven på sin salat ! 

En anden gang skal vi huske, at hvidløg på italiensk hedder Àglio. 

Vi lagde mærke til, at Italienerne drak en iskold likør til kaffen. Det måtte vi smage en anden dag. Lige nu skulle vi ikke forsøge at forklare tjeneren, hvad vi ville have!

Bjørn og jeg havde brugt alle vores kontanter, så i morgen skulle vi ind til Lazise, i stedet hentede de noget vin og satte sig ned på badebroen og nød stilheden og synet af alle lysene omkring Gardasøen. Det blæste lidt op, så det var rart at blive kølet af efter en varm dag.

Kærlig hilsen

fra

Lonnie, Flemming, Bjørn og Ina