Pitti-pladsen er meget smuk. Den skråner ned mod vejen, og trods mange mennesker virker der stille. Vi satte os på en af murene og nød vores mad. Tre nonner fik samme ide, så vi var et helt selskab. Der var naturligvis også mange duer, der blev tiltrukket af krummerne. En af duerne havde fået en elastik om benene, så Lonnie forsøgte at redde den. Det virkede som om den gerne ville hjælpes, men hver gang hun kom tæt nok på, så fløj den alligevel. Det var ret sjovt at se Lonnie kravle rundt på muren, men til sidst måtte hun dog give op.

Palazzo Pitti

Paladset er enormt - 32.000 m³, der nu bruges til museer. Det er en renæssancebygning fra 1400-tallet, bygget til Medicifamiliens ærkefjende: Den rige købmand Luca Pitti. Han klarede sig dog ikke i konkurrencen med Medicierne, som overtog paladset i 1549, da Pitti blev erklæret fallit. Medicifamilien udbyggede paladset omkring år 1800 til dens nuværende størrelse.  

Gennem porten kommer man ind i en kæmpe gård.

Der er indgange til de forskellige museer. 

Palatina-galleriet er det mest berømte med værker af Rafael, Tizian, Van Duck, Rubens m.fl.

I højre hjørne ligger indgangen til Boboli-haven. 

Boboli-haven

- er en stor park med skulpturer, springvand, en kunstig ø, et amfiteater og et rokoko-kaffehus fra 1776. Det er det eneste store parksanlæg i Firenze, så borgerne i byen har protesteret meget over, at der tages entré for at se haven.

For enden af gården ligger et tempel med en ønskebrønd. Turisterne smider penge i brønden for at få opfyldt et ønske om at komme tilbage til Firenze. 

Italienerne er gode til disse traditioner - ( se beretningerne fra Rom om Trevifontænen ) -  selv pengesedler var der blevet smidt i. Vi havde jo ikke set ret meget af Firenze endnu, så brønden måtte vente på eventuelle brdrag fra os.

Foran brønden stod en moderne skulptur, der forestillede luft. Det var et flot kunstværk. Men vi skulle videre ...

 Tilbage til 6. dag: Firenze