Klar til tur
Vi kørte sydpå
Arubas sidste olieraffinaderi
Det ser godt nok slidt ud, og der
lugter af petroleum
"Baby Beach" ligger lige ved
siden af raffinaderiet
Men det afskrækkede nu ikke mig
fra at gå i vandet
Smal passage ud over
koralrevet
Flot strand
Der kom nogle turistbusser,
og pludselig var der mange mennesker i vandet
Det er nu et underligt syn -
skønheden og udyret
Op af kystvejen mod syd kørte
vi forbi denne dyrekirkegård
Tænk at blive begravet i så
skønne omgivelser lige op til havet
Der var mange sjove dyrenavne
De holder tydeligt af deres hunde
op Aruba
Vi så også flere gange, at
man gik tur med hundene, som havde snor på også i vandet
Nu blev kysten mere stejl -
- og vejen dårligere, men vi
fortsætter op ad mod sydspidsen af øen
Flot udsigt
Nu kan vi ikke komme længere
Vi gik ud til kanten af
klipperne
Det var flot at står dér
Så vi klatrede rundt ret
længe
Vi kunne ikke køre længere af den
stenede vej langs kysten, men var nødt til at vælge en vej lidt ind i
landet.
Her så vi de første vilde
papegøjer
og kaktusserne blev større og
større
Man imponeres over at planterne
overhovedet kan overleve i denne golde jord
Geder går og græsser lige op til
fængselsmuren
Vi undrede os over at fængslet på
Aruba var så enormt, fordi kriminaliteten i landet er lav,
men det viste
sig, at de sælger pladser til fanger fra Venezuela, der er der nemlig et stort
behov.
Bilen begyndte at opføre sig
underligt, det virkede næsten som om hjulet var punkteret.
Det var det ikke, men der løb
væske ud under bilen og den var næsten ikke til at styre.
Vi nåede heldigvis til
udkanten af byen San Nicolas før motoren også gik i stå.
Vi kunne ikke få kontakt til
biludlejningsselskabet via vore mobiltelefoner,
så vi måtte ind i et
supermarked og bede om hjælp.
På Aruba er der mange små og
store supermarkeder, der alle er drevet af kinesere.
Således også det vi
gik ind i. Ejeren kunne ikke tale engelsk, men han tilkaldte nogle store
drenge
fra skolen lige ved siden af, og de klarede fint at ringe op og
de hjalp os med at forklare præcist hvor vi var havareret med bilen.
Vi
ville få hjælp i løbet af 30 til 45 minutter.
Der blev sat stole frem så vi
kunne sidde køligt indenfor.
Vi købte nogle kolde øl og så sad vi og
hyggede os med den lille kinesiske familie.
Efter ½ times tid stillede vi os
ud ved vejen, og ventede i skyggen under dette træ.
De tre skolebørn, der ventede på
at blive hentet, synes det var mægtig sjovt
at prøve at sige et par ord på
engelsk til os, og pigerne fjantede og grinede.
Hjælpen kom, som de havde lovet. En mekaniker dukkede op med en ny bil til os,
og gik så selv i gang med at
reparere den anden på stedet.
Det var fin betjening.
Vi gjorde hold i Oranjestad (
hovedstaden på Aruba ) og fik frokost på The Paddock café.
Vi fik hamburger med
pommefrites, championomelet med salat og tre ½ liter øl for 170 kr.
Det var den første store øl
det lykkedes os at få, ellers blev de normalt serveret i flasker helt
ned til 200 ml. - det er derfor Bjørn ser så glad ud !
Før vi forlod Oranjestad købte vi
ind i et stort supermarked,
så vi var sent tilbage ved hotellet - meget
varme efter en lang, men begivenhedsrig udflugt
og vi måtte bare være lidt
ved poolen
Fik en svømmetur og sad i solen
med vin, chips og oliven
men måtte snart bryde op: Vi
skulle gøre os klar til solnedgangen ved stranden,
og vi nåede det
lige akkurat
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Herefter spadseretur ved vandet.
Da vi kom tilbage spiste vi et sent "let" aftensmåltid på The Mill:
Cæsarsalat med kylling og hotdog til Bjørn.
Stemningen var hyggelig og
afslappet. Tina tog sig godt af os - hun er dejlig varm og festlig.
De andre
gæster dansede, men vi satte os igen op ved poolen - hvor der er lidt vind -
og nød et glas vin. | 
