Flyveturen hjem gik fuldstændig efter planen.
Ventetiden i Amsterdam fløj af sted, for vi drak kaffe sammen med to unge
danskere
vi havde mødt flere gange rejsen, og vi fik rigtig fortalt hinanden
om vore oplevelser på Aruba.
Vi landede i Kastrup lufthavn præcis til tiden,
hvor vi blev budt velkommen af Susanne, Flemming, Zenia og Flemming - hvad
kan man ønske mere ?
Det skulle lige være at Lisbeth også var kommet, men
hun var til bryllup, og Naja var hjemme hos os for at blive passet !
Vi fik en øl i lufthavnen, medens Bjørn og jeg fortalte i munden på hinanden,
og bag efter kørte Flemming og Susanne os hjem.
Dér blev vi mødt af to hunde i fuld galop
Der var ingen tvivl om, at Charlie havde savnet os: Han peb ligesom et lille
barn
og nærmest klamrede sig til mig, indtil han blev klar over,
at vi havde
tænkt os at blive hos ham
Flemming og Susanne havde haft travlt med at gøre rent og pænt til vi kom
hjem,
det var bare så rart.
Vi drak endnu en øl og snakkede lidt om, hvordan
de havde haft det medens vi var væk.
Nu var vi uendelig trætte, efter to øl og efter at have været vågen i 30
timer,
men det gik alligevel godt med at passe Naje samtidig.
Hun lod os
sove på den betingelse, at hun fik lov at ligge mellem os i sengen.
Så fra
klokken 21 var der kun snorkelyde fra de to rejselystne, medens vi drømte om
Aruba. |