Smuk morgen - og nu er byen bare HELT stille !
Billederne er taget fra vor altan, det er hotellets swimmingpool
Flot udsigt over alle de hvide huse.
Vi gik ned for at se på den morgenbuffet, der kunne købes på hotellet. Det så imidlertid mere end trist ud. Vi havde set mange reklamere med engelsk morgenmad, og gik ud for at finde et sted.
Byen var imidlertid helt øde og forladt så tidligt på dagen. En forfriskende oplevelse ! Men vi fandt en kaffebar nede ved "fiskermands-stranden", hvor vi, sammen med lokale fiskere, fik kaffe og croissant. Bagefter gik vi på opdagelse. En bred vej fører fra den gamle til den nye bydel. Hér er vi nået til den rundkørsel, hvor de nye bygninger begynder at præge bybilledet.
Albufeira er ikke én, men to feriebyer. Den nye bydel ved stranden Praia da Oura er blevet udbygget i de seneste årtier med gaden Avenida Sá Caneiro, - kaldet "The Strip"- en af Europas længste bargader. Det skal straks tilføjes, at denne del af byen slet ikke tiltrak os, så dén har vi kun set på afstand.
I stedet for at gå videre af vejen, gik vi opad, for at få et vue over den gamle bydel.
Det er svært at forestille sig, at Albufeira en gang var en søvnig fiskerby. Men set oppefra er den dog stadig en tiltrækkende landsby, som har bevaret sit mauriske præg med labyrinter af smalle gader, indrammet af hvidvaskede huse, og de lokale fiskere trækker fortsat deres små fiskerbåde op på stranden om morgenen, når de vender tilbage fra natarbejdet på havet.
Nu var vi igen næsten helt nede i byen
Hér er tunnellen, der går gennem den kæmpe klippe, som adskiller byen med stranden
. . . og så er det tid til frokost: Jeg fik en lækker tunfiskesalat og Bjørn fik bøf og pommes frites.
Som man kan se i baggrunden, er der ikke nogen der bader, de står kun i vandkanten, det er fordi bølgerne er store i dag, og derfor er det røde flag oppe, som tegn på, at der er badeforbud.
Det er utrolig flot at se de kæmpe bølger slå op over klippekanten
Nogle er mere modige end andre
Bl.a. os, vi skulle absolut ud og gå tur på klippekanten, i fare for at blive skyllet omkuld af bølgerne !
. . . Nej, det var nu ikke så farligt, man kunne nogenlunde regne ud, hvornår de helt store bølger kom brusende
Så vi kom sikkert omkring pynten, og Bjørn skuer stolt ud over havet, som om det var overvundet
Personligt var jeg ikke helt stolt over situationen, men det blev ikke første gang på ferien, jeg måtte overvinde min højdeskræk. Når man er på Algarvekysten er hverdagen og oplevelserne meget koncentreret om havet, klipperne og de voldsomme tidevandsforandringer.
Vi havde været en tur ude af vejen og set et helt nyt havneanlæg med tilhørende ferieboliger, som var ved at være færdigt. Nu er vi igen på vej ind mod byen, og studerer husene:
Portugiserne er kendt for deres særprægede skorsten og facader med keramikfliser. Skorstenene signalerede før i tiden beboernes sociale status, nu er de fleste masseproducerede
Nu var det på tide at prøve nattelivet. Ned på torvet er der en ganske særlig stemning. Det er ikke kun mennesker der mødes. Alle spurvene samles efter solnedgang i et træ der står midt på pladsen, de kvidrer, så de næsten overdøver alt andet. Vi gik rundt og så på gøgl og undersøgte hvor det var værd at spise. Det er ikke så let at få lov til dette i fred og ro. Ved hver restaurant står der tjenere og forsøger at kapre kunder. De er meget pågående, og det er ikke så rart. Vi valgte at spise på den fine Italienske restaurant, der var mange mennesker i forvejen, så tjeneren udenfor var mere behagelig.
Vi fik vildt god mad og der var rigeligt af den
Bagefter gik vi lidt omkring på torvet
Der er kun barer og restauranter
Orkesteret hér spillede panfløjte hver aften
Fik sangria på Rock Café og så to fulde nordmænd fra hotellet i diskussion med tjenerne.
Musikken var meget høj, så vi gik videre
Nede af de mindre gader var der borde og stole udenfor restauranterne, så det lignede én stor dagligstue. Et Irsk orkester spillede, og vi satte os i nærheden
Det varede imidlertid ikke så længe før de pakkede sammen, men der havde jeg nået at bestille en af de enorme cocktails, den var også god, men da den var drukket gik vi tilbage til hotellet, vi havde fået larm og natteliv nok.