Tirsdag d. 8. maj 2001

Vi sov som sten, men vågnede tidligt p.g.a. alle de uvante lyde. Vejret var pragtfuldt - blå himmel overalt. Lige overfor hotellet var vejen nu fyldt med boder og en masse handlende. Meget Italiensk og idyllisk. Morgenmaden på hotellet var elendig, og kaffen ubeskrivelig dårlig - den smagte virkelig som tjære. Vi blev enige om, at indtage morgenkaffe et andet sted fremover. Vi kom derfor hurtigt ud af døren og fandt en dejlig kaffebar ved Termini. Det blev en fast tradition at drikke kaffe dér, når vi gik til og fra centrum, så vi lærte efterhånden hvordan man agerer: Først finder man ud af, hvad man vil have, ved at se på det udvalg af sandwich, kager, pizzaer m.m., der står i montrerne, herefter betaler man ved kassen og får en kvittering. Mændene ved baren forventer dog endnu en mundtlig bestilling, de kan ikke lide at tilberede ordren efter kvitteringen. Romerne bliver helst stående ved baren, vi trak os som regel tilbage til nogle små borde i baggrunden. 

Bjørn ville se Colleseum indefra, så dér gik vi først hen, men da vi så hvor lang billetkøen var, opgav vi denne plan og sad i stedet og nød solen og det fantastiske skue omkring Colloseum  Forum Romanun og Titus´triumfbue.

Overalt i Rom mødte vi dette skilt. På bygninger og statuer. På al offentlig ejendom. SPQR står for Senatus Populus Que Romanus  "Det romerske senat og folk". Indskriften går helt tilbage til antikken. En mere uelskværdig udlægning af de 4 bogstaver er Sono Porci Questi Romani - De er nogle svin, de romere. 

Så gik vi videre for at gense Forum Romanum, vi sluttede os til en gruppe, hvor der var gratis guide. Han var en utrolig levende og god fortæller, og vi fik en masse at vide, som vi ikke tidligere havde læst i bøgerne om Rom.

Det var efterhånden blevet meget varmt, så vi søgte ned mod floden for at få lidt frisk luft. Vi var også blevet sultne og tørstige. Vi kunne se, at der sad folk og nød solen ude på øen Isola Tiberini, så vi gik derud. Der lå et hospital på øen og en restaurant, hvor Vi købte vin, øl og pizzaer. Så gik vi helt ned til vandet og sad på en trappe ved kajpladsen. Vi forestillede os, at Cleopatra lagde til hér, når hun besøgte Julius Cæsar ! 

Syd for øen står ruinerne af en antik bro, Tiberen oversvømmede Rom den 24. december 1598 og skyllede halvdelen af broen væk, den blev aldrig rekonstrueret, men blev i stedet omdannet til en slags park. Denne "park" var åben indtil slutningen af 1700-tallet, hvor den resterende del af broen igen blev usikker, nu fik den så navnet Ponte Rotto = "den ødelagte bro".

Vort næste mål var Den Spanske Trappe, men der var langt at gå, og vi fik lyst til en øl på vejen. Her mødte vi et norsk ægtepar, som vi hyggede os med - de fik vores kort, modigt ikke ?

Vi fandt dog uden problemer Piazza di Spagna med fontænen "La barcaccia", Den Spanske trappe og kirken Trinita dei Monti øverst.

Området kommer dog bedst til sin ret hvis man ankommer oppefra, af Via Sistina, det erfarede vi nogle dage senere. Så overraskes man af højden, udsigten og af det bratte fald ned til pladsen og fontænen. Man kan blive helt svimmel. 

Men vi ankom som sagt nedefra, som det kan ses her:

 Der var mange mennesker, de sad tæt på trappen, så vi måtte gå slalom mellem dem på vej op. Det var en drøj tur, så det var rart at være helt oppe og stå og hvile ved muren før kirken. 

Faktisk orkede vi ikke den sidste trappe op til selv kirken - vor udsigt nu var god nok !  

Nu var det på tide at gå mod hotellet igen. 

Vi lagde ruten omkring Fontane di Trevi for at se, hvordan der nu så ud i strålende solskin: Overfyldt med mennesker bl.a. en meget irriterende gruppe Italienske teenagere. Vi sad ellers længe og studerede livet. Det var sjovt at se folk fra  nationer i hele verdenen, udføre ritualet med mønten, det var hér de italienske unger opførte sig uforskammet ved at sidde og fylde næsten halvdelen af kanten af bassinet, hvor man efter traditionen skal sidde med ryggen til, når man kaster mønten. De tog overhovedet ikke hensyn ! Men endelig forsvandt de, og der blev en rolig og lettet stemning omkring seværdigheden. Bjørn var også henne for at kaste en mønt. Ina ville lige vente og se hvad Rom ellers havde at byde på ! 

Vi var ved at være trætte - af varmen, og af vin og øl, nu trængte vi til kaffe. Der lå en usædvanlig fin kaffebar 'La casa del Cafe´' "Tazza D´oro"  lige ved Pantheon, så der gik vi også forbi igen. Alle romerne kom forbi og bestilte kaffeis med flødeskum, det måtte vi prøve næste gang. Så vi fandt ud af hvad det hed, ved at låne en brugt kvittering: "Granita caffee´". Så gik det tilbage af Via Nationale, hvor vi kikkede lidt på forretninger, videre gennem Termini, og ind i et supermarked for at købe drikkevarer til næste dag. Det var næsten mørkt, og vi havde meget ømme fødder og sure tæer. Derfor et hurtigt bad, og så ned at spise i Grotta Azzurra - de jublede simpelthen, fordi vi kom tilbage, og vor private tjener glemte ikke brødet i dag. Efter at have prøvet nye retter fra menukortet, samt indtaget hver ½ liter vin, snakkede Bjørn næsten Ina i søvn. 

En begivenhedsrig og dejlig dag.