Torsdag d. 10. maj 2001Vi var tidligt oppe og af sted. Markedspladsen var endnu mere farvestrålende i dag, boder med grøntsager og friske fisk o.m.m. Vi havde planlagt dagen, så vi kunne se Roms seværdigheder "By night" og spise inde i centrum. Vores ekskursion måtte derfor ikke blive for lang.  Målet var først og fremmest Colleseum, før billetkøen blev for lang. Vi gik længe rundt inde i Colleseum, lyttede lidt i smug på de engelske guider, og prøvede at forstille os, hvordan det havde set ud i kejser Nero´s tid. Det er nu ikke helt let at fantasere sig til, ud fra de ruiner, der er tilbage, derfor hjalp det meget, at vi lige havde set filmen "Gladiator" før vi tog hjemmefra.
Efter Colloseum gik vi igen til Forum Romanum, hvor vi først var inde på museet, og derefter oppe på Palatinerhøjen, som er den oprindelige bydel, hvor Roms officielle historie begynder 753 år før Kristus. Man betaler entré for at komme ind på dette område af Forum Romanun, men det er bestemt pengene værd. Det er pragtfuldt at gå rundt mellem alle ruinerne. Naturen er smuk, med buske og blomster. Helt oppe på toppen kan man se ud over Rom, og forstår, hvorfor de fortidige herskere, netop valgte at bo dér. Fra deres "villaer" kunne de se langt ud over besiddelserne, og vejene breder sig som en vifte fra højen ud til de senere bebyggelser. Vi sad længe og betragtede udsigten. Lige foran os kunne vi se Circus Maximus. Vi fortsatte vejen rundt oppe på toppen af Palatinerhøjen og nød de skiftende udsigter over Rom.
Bagefter gik vi tilfældigt af alle de små snoede gader, og vi kom gennem det jødiske område med masser af Kosher forretninger og restauranter, så gennem en hel gade med religiøse rekvisitter: Ikoner, Jesus- og Mariastatuer, præstekåber, nonnedragter o.lign.
Vi gik videre af de små gader tilbage mod hotellet, købte lidt vin og chips på vejen, og slappede af til mørket faldt på. Det blev desværre regnvejr igen, så vi udstyrede os med paraplyer og gik mod centrum.
Det blev en rigtig god aften: Vi gik først til Piazza Novona, men p.g.a. regnvejret var der næsten ingen mennesker.
Derfor fortsatte vi lidt ned af en sidegade. På Via di Tor Millina fandt vi restauranten Pancotto ( betyder "Brødsuppe" ), som reklamerede med at være pianobar, der var en del mennesker, og der så rigtig hyggeligt ud.
Vi gik der ind og fik alle tiders middag. Vi lod stort set "kromutter" bestemme vores menu, således smagte vi hendes lækre specialiteter. Ina havde bedt om en fiskeret fra menukortet, som hun først fik at vide de ikke havde mere af, men så kom "kromutter" tilbage og sagde, at hun ville lave en helt særlig fiskeret i stedet.Ina fik således en lækker indbagt fisk med dejlige krydderurter.
Vi drak husets vin, som blev serveret i keramikkander. Der var mange mennesker på restauranten, bl.a. kom der et selskab, som var kendt på stedet, og fik den mest kærlige modtagelse af ejerne. De spiste ikke bare én men flere "first cource", før de fik videre med hovedret og dessert. Romerne spiser meget målrettet og i rigelige mængder ! Vi var nået til kaffen, efter at have afslået diverse forslag til dessert. Parret, der sad ved siden af os blev dog overtalt, og vi kunne ikke lade være med at smile til hinanden over "kromutters" ivrige overtalelsesevner og hendes engagerede præsentationer af restaurantens særlige specialiteter. Der blev serveret is med brændende sukkerknald, og så kunne vi slet ikke lade være med at grine. Ægteparret kom fra Irland, og vi sad længe og snakkede sammen. Manden havde set ret sløv ud hele tiden, og de havde næsten ikke talt sammen, men nu kvikkede han op. Han arbejdede med byggeri, og nød at studere arkitekturen i Rom. Da det viste sig at Bjørn og han havde en fælles bekendt fra én af Bjørns ture til Irland, så blev han endnu mere snakkesalig. Han var lidt svær at forstå, og ind imellem måtte hans hustru oversætte lidt af det han sagde. Vi snakkede om de højpolitiske emner i Irland, emner der ikke er ukendte i Danmark, og det synes at overraske ham meget. Hustruen spurgte mere til os og vores familie. De havde selv voksne børn, og skulle faktisk mødes med datteren næste dag. Hun var imponeret over hvor gode vi var til at klare os på en Italiensk restaurant, og spurgte til de retter vi havde spist. Hun havde aldrig spist pasta, så Ina måtte forklare hvordan det smagte, og opfordrede hende at prøve, når de nu var i Italien. Vi sagde hjerteligt farvel til Irlænderne. Betalte regningen, der lød på 720 kr. Selv om der ikke havde været pianospil, så havde resten levet op til vore forventninger. Vi fik sagt farvel til "kromutter", og så gik vi en tur rundt for at se Rom i natbelysning.  Det var blevet tørvejr, luften var lun, og det blev en dejlig tur. I kan selv bedømme det ud fra billederne:    Der var nu livligt på gaderne, masser af mennesker, men næsten ingen biler ! Et sted var pladsen fuld med unge, der stod med øl eller vin og hyggede sig. Vi nød bare stemningen, og klokken var mange, før vi nåede tilbage til hotellet. Den sidste strækning af turen, var der pludselig meget mennesketomt og øde - en hel ny fornemmelse ! Kærlig hilsenfra Ina og Bjørn |
.jpg)
