"Så længe Colleseum står, så længe vil også Rom stå; når Colleseum falder, 

vil også Rom falde; 

når Rom falder, 

vil hele verden gå under". 

Denne profeti fra det 8. århundrede blev givet af en engelsk historiker, som følte, at hele verdens skæbne var forbundet til Colleseum. 

Romerne byggede amfiteatre til underholdning. Gladiatorkampe og kampe med og mellem vilde dyr var nogle af de begivenheder, der udspandt sig i arenaen. Den jævne romer havde typisk én arbejdsdag og én fridag. Ja, mange af dem arbejdede slet ikke. En kalender fra antikken viser, at der på et år var 182 fridage!!! Hertil kom de ekstra fridage, som kejseren delte ud med rund hånd. Hvorledes de fik det nødvendigt arbejde udført? Det havde de slaver til. Og slaverne var jo ikke romere. For at undgå oprør måtte kejseren underholde masserne. Kejser Vespasian byggede (eller rettere fik bygget) amfiteatret i år 72 efter vor tidsregning på et område, som tidligere var en sump. Nogle af afvandingssystemerne og kloakkerne fra den tid er stadig i funktion.

 Placeringen af Colleseum var en politisk genistreg, idet Vespasian lod det bygge på det område, hvor den forhadte kejser Nero havde sit store fiskebassin. Nero havde 'eksproprieret' et stort område i det centrale Rom, hvor han lod bygge et prægtigt palads. Området blev ryddet og Colleseum rejst. Da det var færdigt, kunne det rumme 75,000 tilskuere. Indretningen var meget praktisk med 8 nummererede indgange, hver med trapper, som førte op til de respektive platforme. Tilskueren kom ind ad sin bestemte indgang og kunne indtage sin plads på mindre end 10 minutter. Pladsen var bestemt af tilskuerens sociale status. Jo mere velhavende du var, jo tættere kom du til kejseren. De forskellige sociale klasser var således fuldstændig adskilt. Slaverne fik undertiden tilladelse til at stå højt, højt oppe og overvære de drabelige begivenheder på afstand. Ved indvielsen i år 80 deklarerede kejseren 3 måneders ekstra ferie. Og der blev uddelt enten penge eller fødevarer til befolkningen.