"Så
længe Colleseum står, så længe vil også Rom stå; når Colleseum falder,
vil også Rom falde;
når Rom falder,
vil hele verden gå
under".
Denne
profeti fra det 8. århundrede blev givet af en engelsk historiker, som følte,
at hele verdens skæbne var forbundet til Colleseum.
Romerne
byggede amfiteatre til underholdning. Gladiatorkampe og kampe med og mellem
vilde dyr var nogle af de begivenheder, der udspandt sig i arenaen. Den jævne
romer havde typisk én arbejdsdag og én fridag. Ja, mange af dem arbejdede slet
ikke. En kalender fra antikken viser, at der på et år var 182 fridage!!!
Hertil kom de ekstra fridage, som kejseren delte ud med rund hånd. Hvorledes de
fik det nødvendigt arbejde udført? Det havde de slaver til. Og slaverne var jo
ikke romere. For at undgå oprør måtte kejseren underholde masserne. Kejser Vespasian
byggede (eller rettere fik bygget) amfiteatret i år 72 efter vor tidsregning på
et område, som tidligere var en sump. Nogle af afvandingssystemerne og kloakkerne
fra den tid er stadig i funktion.
|
|
|
Placeringen af Colleseum var en politisk
genistreg, idet Vespasian lod det bygge på det område, hvor den forhadte
kejser Nero havde sit store fiskebassin. Nero havde 'eksproprieret' et stort område
i det centrale Rom, hvor han lod bygge et prægtigt palads. Området blev ryddet og
Colleseum rejst. Da det var færdigt, kunne det rumme
75,000 tilskuere. Indretningen var meget praktisk med 8 nummererede indgange,
hver med trapper, som førte op til de respektive platforme. Tilskueren kom ind
ad sin bestemte indgang og kunne indtage sin plads på mindre end 10 minutter.
Pladsen var bestemt af tilskuerens sociale status. Jo mere velhavende du var, jo
tættere kom du til kejseren. De forskellige sociale klasser var således fuldstændig
adskilt. Slaverne fik undertiden tilladelse til at stå højt, højt oppe og
overvære de drabelige begivenheder på afstand. Ved indvielsen i år 80
deklarerede kejseren 3 måneders ekstra ferie. Og der blev uddelt enten penge
eller fødevarer til befolkningen.
|
Ikke
alene siddeforholdene var godt organiseret. Det samme var arenaen samt det netværk
af underjordiske rum og bure til dyrene. Gulvet, som var ellipseformet, var lavet af træ
og havde flere døre, som første ned til disse rum. Gulvet var dækket med sand
(arena betyder sand på græsk). Sandet skulle dels skjule disse døre, dels
opsuge den mængde blod, som blev udgydt i forbindelse med de brutale
begivenheder, som fandt sted. I nogle af de underjordiske rum var der bure, som
ved et sindrigt hejseværk kunne hejses op i arenaen, så det så ud, som fx løven
sprang op ad sandet. I tilfælde af regn eller snarere stærk sol kunne et lærredssejl
spændes ud over tilskuerpladserne øverst oppe.
En
typisk forestilling begyndte måske med vilde dyr, som blev bragt ind fra
Nordafrika eller Mellemøsten. Denne form for underholdning betød, at mange
vilde dyr, fx berberløverne i Nordafrika, er blevet næsten udryddet.
Gladiatorerne ( i begyndelsen soldater, siden slaver, krigsfanger og kriminelle
) kæmpede enten indbyrdes eller mod de vilde dyr. Der er eksempler på, at
5.000 par gladiatorer kæmpede indbyrdes under en forestilling. Når
gladiatorerne kom ind i arenaen standsede de, kiggede op mod Cæcar og sagde: De,
der snart skal dø, hilser dig. Nogle personer, udklædt som Karon ( færgemanden,
som sejler de døde over floden Styx ), fjernede de døde fra arenaen og rev
sandet for at fjerne blodsporene. Hvis en gladiator var blevet hårdt såret,
kiggede hans modstander op mod kejseren. Og hvis den sårede gladiator havde kæmpet
en god kamp, vendte kejseren tommelfingeren op - og hans liv blev skånet. I
modsat fald vendtes tommelfingeren ned, og han blev dræbt. Kejser Konstantin I
forbød gladiatorkampe, men de fortsatte indtil år 405. |
|
Dagbog
fra Rom: 1. dag
2. dag 3. dag
4. dag 5. dag
6. dag
Hvis
du vil vide lidt om Roms grundlæggelse så klik her !
eller
om Roms historie, i korte træk.
|