Roms historie i
korte træk
Oldtid
Rom blev ikke bygget på en dag. Fra en landsby i et vadested ved Tiberen udviklede den sig langsomt til at blive metropol i et verdensimperium, det mest vidtstrakte og mest varige, historien har kendt.
Oprindelig var de
gamle romere et bondefolk. De var hårdføre, nøjsomme og dygtige teknikere. De
drænede sumpene mellem de syv høje. Den store kloak, Cloaca Maxima, hvis udløb
i Tiberen stadig ses, afvandede arealet mellem Capitol og Palatinerhøjen. Det
blev til Forum Romanum, rigets centrale plads model for lignende pladser andre
steder i verden.
I tidens løb blev over 15 vandledninger, akvædukter, konstrueret. På store
romanske buer førte de frisk vand til millionbyen fra Appeninerne og andre
bjerge. Ved Via Appia og enkelte steder i selve Rom ses ruinerne af dem den dag
i dag.
De mange store
termer, badeanstalter, krævede masser af vand. Også i dag har Rom dejligt
friskt drikkevand. Det har de gamle romere skabt tradition for.
Fra alle dele af riget førte vejene til Rom selv fra de fjerneste
provinser.
Også i oldtiden var der et kosmopolitisk præg over Rom, her færdedes alle mulige forskellige folkeslag.
Barok og renæssance
|
Men selv det vældige Romerrige blev offer for sammenbrud. I løbet af få generationer svandt millionbyen hen til at være en ubetydelig flække.
|
På ruinerne voksede nu et andet Rom frem: Den katolske verdensmagt. Kirkerne fik til huse i de administrationsbygninger, som fandtes ud over hele riget.
Alene i Rom
findes der over 400 gamle basilikaer, nogle ganske små. Omkring 1500 satte den nu rige og mægtige pavekirke sit præg på Rom
I genrejsningen brugte paverne de gamle romeres teknik. Akvædukter og fontæner blev istandsat efter deres principper, og Rom blev omdannet til renæssancens og barokkens by. Med nye kirker, paladser, villaer og fontæner. Peterskirken er det mest markante eksempel, med Michelangelos kuppel næsten svævende over Peterspladsen. |
Nyere tid
Siden Romerrigets fald havde Italien ikke været en samlet stat, men bestod af mange
uafhængige områder. Men i forrige århundrede skabte nationalismen en samlet italiensk stat. Fra 1870 blev Rom igen hovedstad, man fratog kirken deres besiddelser, og paven lukkede sig inde i Vatikanet. Byen voksede, nye kvarterer bredte sig, offentlige bygninger og monumenter over Det moderne Rom opførtes. Det mest iøjnespringende er monumentet for Vittorio Emanuele II - det samlede Italiens første konge. Stilen er historistisk med elementer både fra oldtid og barok, ligesom det også er tilfældet med de nye offentlige bygninger.
|
Arkitekturens faser giver mere historisk sammenhæng i Rom end i nogen anden by. De gamle romeres dybe respekt for forfædrenes skik, mos majorum, som de kaldte det, går igen i de levende romeres hægen om fortiden. Fortid, nutid og fremtid hænger sammen. Det var således ikke nogen tilfældighed, at traktaten, der i 1957 lagde grunden til Den europæiske Union, blev underskrevet i Rom. Idéen bagved har inspiration fra Roms fortid, og den peger mod Europas fremtid. Siden Imperium Romanum gik under for 1500 år siden, har forestillingen om Romerriget og om en genfødsel stadig spillet en rolle. Europæerne glemte aldrig den kraft, der udgik fra rigshovedstad Rom. Repræsenterende Romerrigets fælles værdigrundlag: Pax Romana - fred ud over Europa, retssikkerhed ved hjælp af Romerretten, og rimelig levestandard for rigets indbyggere. |
Mussolinis diktatur satte fra 1922 sit særlige fascistiske præg på Roms byplan og arkitektur. For eksempel paradegaden fra Colosseum, langs Forum Romanum til hans bolig i Palazzo Venezia, Roms olympiske stadion. og forstaden, EUR.
|
Set i dette perspektiv, må Nordens - og danskernes skepsis overfor den Europæiske Union, så også siges at være historisk begrundede.
Dagbog fra Rom: 1. dag 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag
Hvis du vil vide lidt om Roms grundlæggelse så klik her !