Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG

- er oprindelig bygget som et kejserligt mausoleum for Hadrian og hans familie (117-138).

Arbejdet påbegyndtes i år 123, men blev først afsluttet i 139 - efter kejserens død. 

Arkitekturen er inspireret af Augustus' mausoleum, som igen var præget af den etruskiske stil. Det runde mausoleum er 64 meter i diameter. På toppen var der tidligere en stridsvogn kørt af Hadrian selv - i skikkelse af solguden Apollon. 

Omkring denne kolossale figur var opstillet statuer fra Hadrians egen samling.

 

Castel Sant'Angelo har

over tiden tjent mange forskellige formål: først som gravmonumænt, så fæstning, beboelse, pavelig residens, fængsel og endelig museum. 

I renæssancen blev mennesker henrettet på murene. Der er også mange beretninger om tortur på stedet.

Fra Castel Sant'Angelo kunne man via Ponte Sant'Angelo komme til Marsmarken ( Campus Martius ), der var træningsområde for soldaterne. Broen, som oprindelig hed Pons Aelius, blev bygget i 134. 

10 statuer, udført af elever af Bernini, står langs med broen. De midterste 3 buer er de oprindelige, mens resten blev udskiftet i 1890'erne. Denne bro flankerer Nero's bro, lidt længere nede af Tiberen.

 

 

 

Pavens flugtrute

I 1277 blev Castel Sant'Angelo overtaget af Nicholas II. Han forbandt det til Vatikanet via en korridor (flugtrute), som løber på toppen af den mur, som omgiver Vatikanet. Slottet forblev nu under kontrol af de skiftende paver. De brugte det som fæstning, men også som fængsel og torturkammer. 

 

 

Navnet var oprindeligt Hadrianeum, men det skiftede til det nuværende navn i 590. Under en procession gennem Rom standsede paven for at bede en bøn om at standse pesten. Paven så da en engel stikke sit sværd i skeden. Det tolkede paven som et tegn på, at pesten var ovre, hvorefter han anbragte en bronzeengel på toppen og ændrede stedets navn. Denne engel blev i middelalderen udskiftet med en marmorfigur. Men nu er det igen bronze englen, som troner over fæstningen.

 

 Slottet er opdelt i 5 etager:
1. etage, hvorfra starter den vældige snoede rampe, mere end 120 meter lang.
2. etage, hvor fængslet ligger med de forfærdelige fangeceller, og hver der er lagerrum for hvede og olie. Her ses ovenfor beskrevne marmorengel, ligesom der er masser af stabler af kanonkugler.
3. etage, den militære etage med 2 store gårdspladser. Her kan beses flere våbensamlinger.
4. etage, den pavelige etage, med Julius II's loggia. Smukke rum med kalkmalerier, udført af elever fra Raphaels skole. Cagliostros fangecelle er på etagen, han var en berømt alkymist fra det 18. århundrede. Her ligger også det pragtfulde bibliotek. Ved siden af lå et hemmeligt skatkammer, men værdierne er for længst bragt i sikkerhed i Vatikanet. Rundt om hele bygningen løber et smukt galleri. 
5. etage er domineret af ærkeenglen Mikael med et sværd.

"Ærens gård" - engang ammunitionsdepot.


Castel Sant'Angelo

Fra tagterrassen på 5. etage er der den mest fantastiske udsigt over Den evige Stad. 

Det var herfra, at heltinden Tosca ( i 3. akt af Puccinis opera ) kaster sig i døden i Tiberens mudrede vande. 

I det fjerne ses Campidoglio, Vittorio Emanuele II's monument, Pantheon og flere andre attraktioner. 


Dagbog fra Rom:     1. dag    2. dag    3. dag    4. dag    5. dag    6. dag

Hvis du vil vide lidt om Roms grundlæggelse så klik her !

 eller om Roms historie, i korte træk.