Ina Online
Startside Indhold  Fotoalbum

Filmalbum

Vore ferier

MIN REJSE-BLOG

     Sankt Pietro  

 

På stedet lå oprindelig Nero's Circus, hvor St. Peter blev korsfæstet som martyr og begravet 

i år 61. Det siges, at Peter insisterede på at blive korsfæstet med hovedet nedad så han kunne se op i himmeriget. 

I år 200 blev der bygget et alter, hvor man formodede, at St. Peter lå begravet. Udgravninger i 1950'erne har bevist, at Peter virkelig er begravet under altret. I mange år var kirken tilbageholdende med at foretage udgravningerne - måske fordi man var bange for enten ikke at finde noget lig, eller fordi graven måske ville vise sig at have været udsat for gravrøvere. I 846 blev Peterskirken skændet af saracenere. Men man fandt altså skelettet af en mandsperson, som antages at være Peter. 

Sankt Pietro

 

Kirkens Ydre:

I 342 byggede Konstantin den første basilika. I det 15. århundrede var den ved at falde sammen, og tidligt i det 16. århundrede begyndte Bramante at planlægge en ny kirke. Den skulle have en kuppel svarende til kuplen i Pantheon. 

I 1506 nedlagde pave Julius II grundstenen til den nye kirke. Der skulle dog gå 120 år, inden den var færdig. Og dog deltog alle den tids store arkitekter og bygmestre. Bramante havde ansvar for både at nedrive den gamle, og at bygge den nye basilika. Rafael kaldte Bramante 'il ruinante' (ødelæggeren), fordi han ødelagde kunstværker, som kunne være reddet. Bramante ville bygge kirken som et græsk kors, dvs. med 4 lige store arme, med en vældig kuppel i midten og en mindre kuppel over hver af de 4 arme. Efter hans død brød et voldsomt slagsmål løs om, hvem der skulle gennemføre arbejdet. Den nye arkitekt Sangallo viste sig at være en katastrofe. Han ændrede grundplanen til en latinsk kors, dvs. med et langt skib og mindre tværskibe. I 1546 bad pave Paul III den da 72 årige Michelangelo om at overtage ansvaret. Michelangelo påtog sig modstræbende opgaven mod at få frie hænder. Til gengælde ville han arbejde gratis. Til pavens rædsel rev han alt det ned, som Sangallo havde bygget og vendte tilbage til den oprindelige grundplan. Giacomo della Porta overtog projektet efter Michelangelos død i 1564, og i 1593 var kuplen rejst. Carlo Maderno lavede forskellige ændringer, herunder endnu engang ændrede grundplanen til et latinsk kors. Han lavede en ny facaden, som blev stærkt kritiseret, fordi den skjulte kuplen for de besøgende på pladsen foran kirken. I 1626 - på den gamle kirkes 1.300 års fødselsdag - blev den nye Peterskirke indviet.

Kuplen er ca. 135 meter høj og synlig fra hele byen. Man kan komme op i toppen enten ad trapper eller med en elevator. Udsigten over Rom og pavens haver er fantastisk. Kirken er ca. 200 meter lang - stadig en af de længste kirker i verden. I gulvet er nedfældet en lineal, hvor andre af verdens største kirker er afmærket. Inde i kirken er der 11 kapeller og 45 altre. 

 

Kirkens Indre:

 

Det er umuligt at beskrive alle de kunstværker, der befinder sig inde i denne enorme kirke. 

 

I forhallen (portikus) befinder sig i den ene ende en stor statue af Konstantin den Store af Bernini, i den anden ende en tilsvarende statue af Karl den Store. 

 

Man får mest lyst til at lægge sig på gulvet og stirre op i det vældige loftsrum. I kransen omkring kuplen er der  i vældige bogstaver i guld gengivet sætningen fra biblen, hvor Jesus overdrager himmeriges nøgler til St. Peter. 

 

De mange pavelige gravmonumenter er imponerende og repræsenterer mange forskellige stilarter.  

 

Pius VII's gravmonumæle af Bertel Thorvaldsen Dette gravmæle over pave Pius VII har særlig interesse for en dansker, fordi det er lavet af Bertel Thorvaldsen. Så vidt vides var han den eneste udenlandske og ikke katolske kunstner, som fik en opgave i Peterskirken, hvilket efter sigende affødte en del jalousi hos hans italienske kolleger i Rom.
Til højre foran én af kuplens 4 bærepiller troner en bronce- statue af St. Peter, som knuger fast om himmerigs nøgler. Det er næppe det største kunstværk i kirken - men måske det populæreste. Hans højre fod er blankslidt - i virkeligheden mangler der næsten hele storetåen. Dette skyldes utallige berøringer og kys gennem mere end hundrede år. I 1857 gav pave Pius IX 50 dages syndsforladelse til alle, som kyssede foden efter skriftemål. 

 

 

Et stykke herfra står Berninis statue af St. Longinus. Det var den soldat, som stak Jesus i siden, mens han hang på korset. Det fortælles, at han senere omvendte sig til kristendommen.  

St. Peter

 

Bronce baldakin over alteret - lavet af Bernini

Det pavelige højalter går tilbage til pave Clement VIII i 1592. Alteret, som i parentes bemærket er på højde med Rundetårn, skal befinde sig over St. Peters grav. Det anvendes kun af paven selv og kun ved særlige lejligheder. Over altret svæver en kolossal bronce baldakin, lavet af Bernini. Den bæres af 4 20 meter høje snoede spiraler med flotte detaljer. Baldakinen er efter sigende en tak fra pave Urban VIII, fordi hans niece overlevede en fødsel. I de 4 søjler har Bernini udført 9 kvindeansigter med stigende grad af smerte. Den 10. figur er et smilende barneansigt. Det er fødslens faser, som Bernini har forsøgt at gengive. 

Detaille fra baldakinen - bemærk ansigtet

 

Størst indtryk gjorde måske Pietà, lavet i 1499 af Michelangelo i en alder af kun 25 år. Jomfru Maria er påfaldende ung, hvilket sandsynligvis skal symbolisere uskylden. Den døde Jesus ser slet ikke død ud, man kan ligefrem se de pulserende blodårer, angiveligt for at markere hans genopståen og det evige liv. Værket er det eneste signerede fra Michelangelos hånd. Årsagen til, at netop dette værk er signeret, skulle være denne: 

Michelangelo var meget nysgerrig for at høre hvad folk mente om hans kunstværk, så han gemte sig i kirken og overhørte en samtale mellem to ansete borgere, der talte om, hvem der kunne have lavet figuren, og en anden kunstner blev nævnt. Det ville Michelangelo ikke have siddende på sig. Så næste nat sneg han sig ind i kirken, og huggede den signatur, man i dag ser ned over Jomfru Maria's kjortel. Michelangelo lavede senere yderligere 2 udgaver af temaet Pietá, hvoraf den ene skulle have stået på hans egen grav. Begge værker befinder sig i Firenze.


Dagbog fra Rom:     1. dag    2. dag    3. dag    4. dag    5. dag    6. dag

Hvis du vil vide lidt om Roms grundlæggelse så klik her !

 eller om Roms historie, i korte træk.